Copenhagen,
19
Januar
2015
|
00:00
Europe/Amsterdam

Vintersneen ser bedst ud fra en varm bolig

Det er hyggeligt, når den første sne daler ned fra himlen. Men det er knap så hyggeligt at kigge ud på, når man fryser, fordi det trækker og er koldt derhjemme.
VELUXPageContent

Med en udskiftning af de gamle ovenlysvinduer kan du forbedre vinduernes isoleringsevne med op til 75 procent - og dermed bekæmpe de kolde vinterstorme og ikke mindst kulden fra slud og sne, der lægger sig som en tung dyne på ovenlysvinduerne.

 
Boligens isolering bliver udfordret i de kolde vintermåneder, hvor vi vil holde varmen indenfor, mens temperaturen udenfor falder. Der er flere muligheder, hvis man vil holde bedre på varmen og spare på elregningen. For eksempel er vinduernes isoleringsevne udviklet betydeligt over de seneste årtier. Og med de nyeste generationer af vinduer kan man slippe for fornemmelsen af kuldenedfald, fordi den indvendige side af ruden kan være op til fem grader varmere.

 
- Skifter man de gamle ovenlysvinduer ud med nye, bidrager de til en varmere og mere behagelig bolig året rundt. Alle VELUX ruder er lavenergiruder med hærdet glas udvendigt, og det giver en bedre varmeisolering om vinteren. Man kan desuden vælge de såkaldte funktionsruder, som også har lydisolering, UV beskyttelse og sikkerhedsglas indvendigt, siger Mick Schou Rasmussen, direktør i VELUX Danmark A/S.

 
Sikkerhedsglas består af to lag glas med særlig laminering imellem. Hvis ruden knuses, stopper lamineringen de glasstykker, der ellers ville kunne falde ned og forvolde skade. Derfor er det en god ide, at der anvendes ruder med sikkerhedsglas, hvis vinduerne placeres over områder, hvor personer sover, leger eller arbejder. På velux.dk kan du se en oversigt over de forskellige ruder og finde en udskiftningsguide til ovenlysvinduerne. 

 
Gardiner, der isolerer
Vil man ikke skifte ovenlysvinduerne ud, men gerne sikre sig en lidt varmere bolig uden kuldenedfald i den kolde vintertid, bør man vælge VELUX energigardiner. Gardinet er designet med det formål at minimere boligens energiforbrug ved effektivt at reducere varmetabet gennem vinduet. Gardinet kan forbedre ovenlysvinduets isoleringsevne med op til 21 procent på grund af den dobbelte plissédug, hvor luften mellem de to duge og det tynde lag af aluminium på dugenes indersider skaber en yderst effektiv varmeisolering.

 
- Mange boligejere med ovenlysvinduer er godt klar over de overophedningsproblemer, der kan opstå om sommeren. Færre ved imidlertid, at gardiner kan bidrage til en optimal udnyttelse af solen som en naturlig energikilde og på samme tid forbedre indeklimaet. Moderne VELUX ovenlysvinduer er i forvejen rigtigt godt isolerede, men indvendige energigardiner kan forbedre varmeisoleringen yderligere og på den måde reducere behovet for opvarmning.

 
VELUX energigardiner er i de kolde perioder energibesparende og fungerer i de varme perioder som mørklæggende afskærmning, hvis solen generer. De er derfor nyttige hele året, men er især økonomisk fordelagtige om vinteren, siger Mick Schou Rasmussen.

 
​​
Hold på varmen indenfor, når sneen lægger sig som en tung dyne på taget med nyudskiftede isolerende ovenlysvinduer.

Download foto i høj opløsning
Om VELUX Gruppen 
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysløsninger til både skrå og flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter og produkter til fjernbetjening. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.450 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på velux.com 

 
Pressemateriale på VELUX Media Centre
Se og download vores nyhedsvideoer, fotos og pressemateriale på VELUX Media Centre på press.velux.com. Klik her for at modtage VELUX Nyheder. 

 
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: 
Mick Schou Rasmussen, direktør
VELUX Danmark A/S
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Telefon: 45 17 46 47
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
Følg VELUX Danmark på facebook.com/velux
​​​​​