Raul Duque Ruiz bliver ny EVP for Marketing & Category Management i VELUX Gruppen
Den 1. september 2026 tiltræder Raul Duque Ruiz som Executive Vice President for Marketing & Category Management i VELUX Gruppen og medlem af virksomhedens Executive Group Management. Raul har mere end 25 års international erfaring med bl.a. FMCG, luksusvarer, healthcare og forbrugerelektronik.
Raul Duque Ruiz har solid marketingerfaring på tværs af den kommercielle værdikæde. Senest har han været Senior Vice President for Strategic Market Development i smykkevirksomheden Pandora, hvor han stod i spidsen for at udvikle vækststrategier i emerging markets og var med til at koble produktinnovation tættere sammen med lokale forbrugerbehov. Før Pandora havde Raul en række ledende stillinger i Procter & Gamble i mere end 19 år.
Jeg ser meget frem til, at Raul skal stå i spidsen for vores nye Marketing & Category Management-område. Vi bygger videre på vores stærke brand- og marketingaktiviteter og øger samtidig fokus på, at kundernes behov tydeligt afspejles i vores produktportefølje og tilbud. Ved at bringe vores indsigter i kundernes behov og præferencer endnu tættere på den måde, vi udvikler og markedsfører vores løsninger på, kan vi styrke Category Management og skabe stærkere synergier på tværs. Med sin baggrund og erfaring er jeg overbevist om, at Raul er den rette til yderligere at styrke vores position inden for home improvement.
Ser frem til at skabe vækstmuligheder og opbygge nye relationer
For mig samler denne rolle alt det, jeg brænder for professionelt. Når Marketing og Category Management integreres, skaber det en reel konkurrencefordel. Jeg har selv set, hvordan det virker, når forbrugerindsigt, brand og kommerciel eksekvering går hånd i hånd. VELUX har en helt særlig position som det førende brand inden for ovenlysvinduer, og det giver gode muligheder for ikke bare at udvikle brandet, men også for at udbrede hele kategorien. Jeg glæder mig til at være med til at forløse det potentiale.
Som officiel partner for Tour de France og Tour de France Femmes avec Zwift vil VELUX være til stede ved årets løb og bruge løbene som platform til at mødes med sine kunder og professionelle partnere, der deltager som gæster. Raul deltager i den forbindelse i sit første VELUX arrangement i Barcelona den 3. juli forud for mændenes Grand Départ dagen efter. Dermed får han mulighed for at opleve, hvordan partnerskabet bringer brandet til live gennem lokal aktivering, dialog og relationer.
Jeg ser frem til at lære både nye kolleger, partnere og kunder at kende i løbet af de kommende måneder, og det er et privilegium allerede nu at få mulighed for at møde de første ved Tour de France-arrangementet. For VELUX handler partnerskabet ikke kun om synlighed på tværs af Europa, men også om at skabe en stærk og engagerende platform for god dialog med kunder og partnere og om at bygge langvarige relationer.
Raul er 52 år og bor i Madrid med sin kone og deres tre børn på 19, 15 og 9 år. Familien har boet i udlandet i mange år i bl.a. Sverige, Belgien og Schweiz.
Om VELUX Gruppen
I mere end 80 år har ovenlysvinduer fra VELUX skabt bedre og sundere hjem verden over ved at lukke dagslys og frisk luft ind gennem taget. Vores brede produktsortiment omfatter ovenlysvinduer og -moduler til skrå og flade tage, gardiner og solafskærmning, rulleskodder samt monterings- og smart home-løsninger. Vores produkter hjælper med at skabe lyse, sunde og energieffektive rum for dem, der bor, arbejder, lærer og leger under taget. Vi arbejder globalt med salgs- og produktionsaktiviteter i 37 lande og beskæftiger omkring 11.400 medarbejdere verden over. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, der er ejet af Villum Fonden og medlemmer af Kann Rasmussen-familien. I 2025 omsatte VELUX Gruppen for 2,97 milliarder euro, mens VKR Holding omsatte for 4,11 milliarder euro. Samme år donerede Villum Fonden og VELUX FONDEN tilsammen 306 millioner euro til velgørende aktiviteter.
Besøg velux.dk for flere oplysninger om VELUX Gruppen.