Copenhagen,
03
Juli
2024
|
17:08
Europe/Amsterdam

VELUX-vinduesrammer genopstår som innovative designløsninger på Roskilde Festival i Sustainability Challenge 2024

Download

Efter tre dage med innovation og hårdt arbejde blev vindergruppen af dette års Sustainability Challenge kåret den 3. juli på Roskilde Festival. Sustainability Challenge udfordrer studerende i at tænke bæredygtigt og cirkulært, når de skal bygge møbler til festivalen. I år har deltagerne brugt vinduesrammer fra VELUX for at vise vejen til at sænke CO2-aftrykket, når der bygges.

Onsdag blev finalen i Roskilde Festivals Sustainability Challenge 2024 afholdt. I årets udgave har Roskilde Festival, i samarbejde med VELUX og IDA, udfordret studerende i at bygge elementer til et loungeområde til festivalgæsterne ved brug af vinduesrammer fra VELUX. I løbet af 2024 har 50 grupper deltaget, og konkurrencen kulminerede onsdag, hvor de 11 udvalgte finalegrupper præsenterede deres færdige projekter for en jury bestående af eksperter inden for innovation, design og bæredygtighed.

Fokus på cirkulær tænkning

Konkurrencens grundtanke er, at det er nødvendigt at gentænke måden, vi bygger på. Byggebranchen er en stor udleder af CO2, og der er brug for at ændre det mindset vi har, når vi bygger, vælger og genanvender materialer. Derfor er Sustainability Challenge på Roskilde Festival sat i verden for at teste næste generations kreativitet og evne til at tænke cirkulært.

Sustainability Challenge handler om at inspirere og blive inspireret af den unge generation, som i høj grad er dem, der skal tegne, regne, bygge og bo i fremtidens boliger. Selvom vi tester med festivalmøbler, så skal vi bygge mere bæredygtigt og tænke mere cirkulært, og det sætter vi fokus på med partnerskabet, siger Bo Astrup Kristensen, Program Coordinator hos The Ciruclar Lab på Roskilde Festival og del af årets jury.

Til forskel fra de tidligere år, hvor fokus har været på at bygge løsninger ud af forskellige genanvendelige materialer, har deltagerne i dette års Sustainability Challenge skulle bygge deres løsninger ud af vinduesrammer lavet af resttræ fra VELUX vinduesproduktion, som blev udleveret til finalisterne på festivalpladsen to dage inden finalen.

Ved at bruge vinduesrammer i årets konkurrence, sætter vi især fokus på det stigende cirkulære behov, der optager både os og byggeindustrien generelt. Vi skal alle blive bedre til at udnytte de materialer, som vi allerede har brugt én gang, men som stadig kan udnyttes, og med Sustainability Challenge giver vi den unge generation muligheden for at vise, hvordan det kan gøres, siger Lone Feifer, direktør for bæredygtige bygninger i VELUX Gruppen.

FRAME vandt Sustainability Challenge 2024 

Det blev ideen FRAME som løb med sejren på festivalpladsen onsdag. Projektet har brugt ni VELUX vinduesrammer og plexiglas til at skabe en installation på Roskilde Festival med fokus på fællesskab og interaktion i form af at sidde, slappe af og dele ens festivaloplevelser ved at skrive på plexiglaspladerne. Projektet fokuserer samtidig på det bæredygtige, da gruppen fremhæver at deres løsning nemt kan pakkes sammen og genbruges efter festivalen. De fire vindere er Maria Lykke, Emilie Funderud, Anders Nielsen & Caroline Brarup Schäfer læser alle Furniture Design på VIA Design & Business-uddannelsen i Herning.

Vi har ønsket at skabe et rum med plads til mange, samtidig med at det har en klar reference til materialernes oprindelse. For os har det også været afgørende, at installationen kan genbruges år efter år, og dermed forlænge dens livstid, mens der skabes flere minder, siger Maria Lykke, som er en del af vindergruppen. 

Begejstrede jurymedlemmer

Selvom projekterne er kommet til live på kun 48 timer, så har de været udtænkt og udviklet siden konkurrencens start i marts. Ideerne er blevet udviklet til mindste detalje og udvalgt, så de kunne bygges og være klar til finalen på to dage – og niveauet har juryen været imponeret af.

Vi er imponerede over det høje niveau af innovation og de kreative løsninger, som alle deltagerne har vist. Dette års vinderprojekt er ikke kun et bevis på teknisk dygtighed, men også på en dyb forståelse for bæredygtighed. En forståelse, som vi jo alle skal inspireres af, når vi bygger, siger juryens Rasmus Grønbæk Hansen, Uddannelseschef på Arkitektskolen i Århus.

Vindergruppen blev belønnet med 10.000 danske kroner, og deres løsning vil være udstillet og i brug under resten af festivalen nær Orange Scene. Udvalgte projekter vil desuden få mulighed for at samarbejde med Circular Laboratory på Roskilde Festival, hvor de kan videreudvikle deres ideer.

Læs mere her om årets konkurrence.

Download
download
Prøvemodel

Om VELUX Gruppen 

 

I mere end 80 år har ovenlysvinduer fra VELUX skabt bedre og sundere hjem verden over ved at lukke dagslys og frisk luft ind gennem taget. Vores brede produktsortiment omfatter ovenlysvinduer og -moduler til skrå og flade tage, gardiner og solafskærmning, rulleskodder samt monterings- og smart home-løsninger. Vores produkter hjælper med at skabe lyse, sunde og energieffektive rum for dem, der bor, arbejder, lærer og leger under taget. Vi arbejder globalt med salgs- og produktionsaktiviteter i 37 lande og beskæftiger omkring 11.500 medarbejdere verden over. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, der er ejet af Villum Fonden og medlemmer af Kann Rasmussen-familien. I 2025 omsatte VELUX Gruppen for 2,97 milliarder euro, mens VKR Holding omsatte for 4,11 milliarder euro. Samme år donerede Villum Fonden og VELUX FONDEN tilsammen 306 millioner euro til velgørende aktiviteter.  

 

For flere oplysninger om VELUX Gruppen på, besøg velux.dk