23
Oktober
2007
|
00:00
Europe/Amsterdam

VELUX udvikler nyt rådgiver-værktøj for mestre

Lys lader sig ikke nemt beskrive. Derfor har VELUX udviklet OVENLYS — en eksklusiv præsentationsmappe, som skal støtte tømrermestre i deres rådgivning af private bygherrer.
VELUXPageContent

Rådgiver-værktøjet, som udleveres på VELUX Dagslys-kurser, gør det nemmere for mestre at beskrive muligheder og løsninger i forbindelse med byggeri med ovenlysvinduer, solfangere og andre VELUX produkter.
 
Når boligen skal renoveres finder tømrermestre sig ofte i rollen som rådgiver for den private bygherre. Bygherren vil inspireres og vide, hvordan opgaven kan løses og få et indtryk af effekten af den foreslåede løsning. Når det drejer sig om farver, overflader og materialer er det relativt nemt at vise prøver frem, men at beskrive lyset er en sværere opgave. Med det nye rådgiver-værktøj fra VELUX bliver det meget nemmere at beskrive effekten af et nyt og forbedret dagslysindfald.

- Vores tanke med OVENLYS er at skabe et praktisk værktøj, som støtter mestrene, når de er ude hos de private kunder, der overvejer at renovere med dagslys. Derfor indeholder den de værktøjer, tømrermesteren har brug for, når han eller hun skal afdække kundens ønsker og behov. Det handler om at skabe grundlaget for en god dialog, som afklarer mulighederne og inspirerer kunden, så den optimale løsning for det pågældende hus vælges, siger Carsten Røjgaard, direktør i VELUX Danmark A/S.

Praktisk og komplet
Rådgiver-værktøjet gennemgår systematisk de forskellige aspekter og forudsætninger, som man bør tage hensyn til, når man renoverer med ovenlys. Grundstammen af værktøjet består af to dele; dels en udførlig redegørelse for optimal placering af ovenlysvinduer og solfangere i forhold til verdenshjørner og forskellige hustyper, og dels af en beskrivelse i både tekst og billeder af boligens forskellige rum og ovenlysvinduernes indvirkning på, hvordan rummet opleves.

OVENLYS indeholder en række konkrete hjælpeværktøjer som kompas, gradmåler og lommeregner, som kan være nyttige ved det personlige møde hos bygherren. Derudover indeholder mappen selvfølgelig også en stor mængde billeder og illustrationer af færdige løsninger, som kan vises frem til bygherren for at inspirere eller danne udgangspunkt for en dialog om individuelle løsninger.

Med i rådgiver-mappen findes også en udførlig tjekliste, som skal sikre, at alle områder er vendt og alle problemstillinger afklaret inden mødet afsluttes. For mester er det en god hjælp til at komme omkring alle emner, som skal afklares og sikre sig, at intet bliver glemt. Listen kan derefter bruges som grundlag, når der skal udarbejdes tilbud på projekterne.

Dagslys-kursus
OVENLYS udleveres gratis til tømrermestre, der deltager i VELUX Dagslys-kursus. Her gennemgås mappen, så alle deltagere bliver godt klædt på til at rådgive om ovenlysløsninger og lærer, hvordan man får bedst udbytte af værktøjet under møder med private kunder. Mappen kan ikke bestilles eller købes, men udleveres kun til deltagere på Dagslys-kurset. Dagslys-kurserne afholdes fortrinsvis i vintermånederne. På VELUX hjemmeside og i fagbladet SOLSIDEN finder du nærmere oplysninger om, hvor og hvornår kurserne afholdes. Alle tømrermestre er velkomne – også dem som eventuelt har deltaget tidligere.

Om VELUX
VELUX skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX, der har produktionsselskaber i 10 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, er globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 9.000 medarbejdere, heraf ca. 3.000 i Danmark. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S. VKR Holding A/S er et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.

Published: 23.10.2007
 
For mere information kontakt venligst:
Carsten Røjgaard, direktør
VELUX Danmark A/S
Ådalsvej 99
2970 Hørsholm
Telefon: 45 16 45 16
Fax: 45 16 45 55
E-mail: VELUX-DK@VELUX.com
www.VELUX.dk

Rådgiver-værktøj Når tømrermestre møder kunderne på deres bane, så er det nye rådgiver-værktøj ”OVEN-LYS” fra VELUX et praktisk redskab til at inspirere og afdække kundernes ønsker og behov.

Download stor format


Rådgiver-værktøj Download stor format