Copenhagen,
11
November
2022
|
09:20
Europe/Amsterdam

VELUX tager sammen med Novelis det næste skridt mod lavere CO2-aftryk i aluminium til ovenlysvinduer

Download

VELUX Gruppen har indgået et nyt partnerskab med Novelis, verdens største virksomhed for genbrugsaluminium, om at levere valset aluminium med højt genbrugsindhold til tagvinduerne fra VELUX.

Partnerskabet skal bidrage til målet for VELUX om at halvere CO2-aftrykket fra firmaets værdikæde i 2030.  Det flerårige partnerskab mellem Novelis og VELUX sigter efter at nå under 4 kg. udledt CO2 pr. kg. leveret aluminium fra 2024, hvilket er under halvdelen af det gennemsnitlige klimaaftryk fra størstedelen af den producerede aluminium i Europa. Og partnerne sigter efter yderligere reduktioner frem mod 2030. 

Aluminium fra den nye aftale vil have en genbrugsandel på 70 pct., hvilket er en stigning på 30 pct. i forhold til den aluminium, som Novelis leverer til VELUX nu. Med så høj en andel af genbrugsaluminium reducerer man op mon 95 pct. af CO2-aftrykket, der normalt bruges til fremstilling af konventionelt primær aluminium, fordi der bruges langt mindre energi i processen.

Aftalen med Novelis markerer vores andet strategiske aluminiumpartnerskab i år, og vi sætter nu ekstra skub på vores arbejde for sænke CO2-aftrykket i vores produkter og værdikæde. Vores scope 3-udledninger er vores største udfordring og også de sværeste at reducere. Netop derfor er partnerskaber afgørende for, at vi kan rykke os langt og hurtigere,

siger Nikolaj Cederquist, Vice President for Global Procurement hos VELUX

94 pct. af VELUX Gruppens klimaaftryk stammer fra materialer, der bliver brugt i virksomhedens produkter. Derfor er samarbejdsaftaler inden for værdikæden helt afgørende for, at VELUX når sit 2030-mål om en halvering af scope 3-udledningerne. Derudover har virksomheden et mål om at reducere udledninger i scope 1 og 2 med 100 pct. samme år. 

Vi er glade for at kunne hjælpe VELUX med at nå deres ambitiøse reduktionsmål ved at forsyne dem med mere klimavenlige og bæredygtige aluminiumsløsninger. Som markedsledende i bæredygtig aluminium ved vi i Novelis, at innovation af materialer og samarbejde på tværs af værdikæden vil resultere i færre udledninger, understøtte cirkulær økonomi og hjælpe os til at opnå vores mål om klimaneutralitet,

siger Stephen Boney, Vice President, Specialty Products hos Novelis Europe

VELUX Gruppen og Novelis har besluttet at fortsætte samarbejdet om at optimere CO2-reduktioner i aluminium og udvikle mere bæredygtige coating-systemer med det mål at opdyrke en mere cirkulær industri for råmaterialer. Et mål som begge virksomheder også vil prioritere i andre langsigtede partnerskaber. 

Download
Prøvemodel

Om VELUX Gruppen 

 

I mere end 80 år har ovenlysvinduer fra VELUX skabt bedre og sundere hjem verden over ved at lukke dagslys og frisk luft ind gennem taget. Vores brede produktsortiment omfatter ovenlysvinduer og -moduler til skrå og flade tage, gardiner og solafskærmning, rulleskodder samt monterings- og smart home-løsninger. Vores produkter hjælper med at skabe lyse, sunde og energieffektive rum for dem, der bor, arbejder, lærer og leger under taget. Vi arbejder globalt med salgs- og produktionsaktiviteter i 37 lande og beskæftiger omkring 11.500 medarbejdere verden over. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, der er ejet af Villum Fonden og medlemmer af Kann Rasmussen-familien. I 2025 omsatte VELUX Gruppen for 2,97 milliarder euro, mens VKR Holding omsatte for 4,11 milliarder euro. Samme år donerede Villum Fonden og VELUX FONDEN tilsammen 306 millioner euro til velgørende aktiviteter.  

 

For flere oplysninger om VELUX Gruppen på, besøg velux.dk