Copenhagen,
15
November
2022
|
08:30
Europe/Amsterdam

VELUX går sammen med BayWa r. e. i stor grøn energiaftale

To nye solparker i Spanien skal fremover sikre VELUX 100 pct. grøn strøm i virksomhedens europæiske produktion og aktiviteter. Landbrug og grøn energiproduktion er tænkt sammen i projektet. Aftalen sikrer samtidig 2030 klimaambition for VELUX.

VELUX er kendt for at bringe dagslys og frisk luft ind i folks hjem, og inden længe er vinduesvirksomheden klar til at bruge dags- og sollys til at gå 100 pct. grønt på strømforbruget i den europæiske produktion og aktiviteter og op mod 90 pct. i den globale forbrug.  

Det står klart, efter at VELUX har indgået en samarbejdsaftale, en såkaldt PPA (power purchase agreement), med den tyske solenergiudvikler BayWa r.e., der de kommende år opstiller to store parker i Spanien, der skal dække strømforbruget i den europæiske produktion og aktiviteter i VELUX med grøn strøm. Den nye PPA vil i den sammenhæng spare VELUX for ca. 40.000 ton CO2e om året alene fra virksomhedens europæiske aktiviteter.

“VELUX har altid haft det mål at bringe dagslys ind i folks liv og hjem. Nu kan vi glæde os over, at vi snart også kan bruge dags- og sollys til at skab reel grøn energi i vores europæiske produktion, hvilket samtidig skærer en markant bid af vores samlede CO2-udledninger. Vi har forpligtet os på at bekæmpe klimakrisen og at vise bæredygtigt lederskab. Og med denne aftale er vi  godt på vej til at opfylde vores grønne ambitioner om 100% CO2-reduktion i vores produktion og aktiviteter i 2030.”

Lars Petersson, CEO hos VELUX.

De to parker bliver opført henholdsvis nær Sevilla og Granada i det sydlige Spanien. Samlet set vil solanlæggene producere 167 GWh grøn energi årligt, når de bliver koblet til elnettet i 2023 og 2024. Det svarer til ca. 45.000 europæiske husholdningers årlige strømforbrug.

Overskydende strøm fra parkerne vil komme de europæiske forbrugere til gode, da parkerne er koblet op på det offentlige elnet.

Landbrug og grøn energi i ét
Som den første solpark i Spanien nogensinde kommer parken i Alhendín nær Granada til at kombinere grøn energi og landbrug tænkt ind i samme løsning. Solpanelerne bliver højere og med ekstra afstand end i normale parker. Det gør, at jorden mellem solcellerne kan dyrkes som almindelig landbrug, men hvor afgrøderne har mere gunstige forhold i den spanske varme, da solpanelerne skygger delvis for direkte sollys. Samtidig vil solpanelerne opsamle regnvand fra overfladerne, som kan anvendes i tørkeperioder.

Som et andet vigtig element i aftalen skal to spanske universiteter, Universidad Autónoma de Madrid og Universidad de Córdoba, forske og afrapportere omkring udviklingen i projektets biodiversitet og naturbevaring. På sigt er ambitionen at udvikle denne del af aftalen.

Solparker sikrer grønne mål
Når de to spanske solparker er i fuld funktion bidrager de markant til VELUX Gruppens bæredygtighedsmål om, at virksomheden skal reducere sine CO2-udledninger fra sin egen produktion og aktiviteter med 100 pct. senest i 2030. Endvidere har VELUX sat sig for at halvere CO2-udledningerne i deres scope 3 (leverandørkæder) med 50 pct. i 2030. 

Prøvemodel

Om VELUX Gruppen 
I over 80 år har VELUX Gruppen skabt bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget for mennesker over hele verdenen. Produktporteføljen omfatter ovenlysvinduer og moduler til både skrå og flade tage, gardiner og solafskærmning, rulleskodder og smart home-produkter. Vores produkter bidrager til et sundt og bæredygtigt indeklima ifm. arbejde og uddannelse, fritid og fornøjelse. VELUX Gruppen arbejder globalt med salgs- og produktionsaktiviteter i mere end 36 lande og beskæftiger omkring 12.500 medarbejdere. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab, ejet af VILLUM FONDEN og Kann Rasmussen familien. I 2021 omsatte VKR Holding for DKK 26,1 mia. og VILLUM FONDEN donerede DKK 1,8 mia. til forskning, miljø, sociale og kulturelle formål i ind- og udland.  

Find mere information på velux.com

Om BayWa r. e. (BayWa AG)
Hos BayWa r.e. gentænker vi energi. Hvordan den bliver produceret, lagret og bedst kan bruges for at muliggøre den globale grønne omstilling som er essentiel for vores planets fremtid.

Vi er en førende global udvikler, serviceudbyder, distributør og læsningsleverandør. Vi har bragt over 4.5 GW energi online på markedet og administrerer mere end 10 GW aktiver. Vi er også en Independent Power Producer med en voksende energihandelsforretning.

BayWa r.e. arbejder med virksomheder verden over for at levere skræddersyede løsninger. Vi er også dedikerede til vores egen bæredygtige rejse, da vi opererer 100% CO2-neutralt. Vi arbejder hver dag aktivt på at forme fremtidens energi på en mangfoldig, retfærdig og inkluderende arbejdsplads.

Vores moderselskab BayWa AG havde i 2021 en indtjening på 19,8 mia. euro. Selskabet er endvidere Energy Infrastructure Partners, som er førende i investeringer i energiinfrastruktur.