Copenhagen,
08
September
2025
|
08:00
Europe/Amsterdam

VELUX hepper på alle deltagere i EuroSkills Herning 2025

Download

VELUX er med når Europas dygtigste lærlinge samles i Herning til EuroSkills 2025.

VELUX Gruppen er stolt sponsor af EuroSkills Herning 2025 og ønsker både sin egen deltager, Troels Vase Hansen, og samtlige deltagere fra hele Europa held og lykke i denne prestigefyldte konkurrence, som sætter fokus på høj faglighed og bæredygtighed.

EuroSkills, Europas største konkurrence for unge faglærte, afholdes i Herning  den 9.–13. september. En af deltagerne er Troels Vase Hansen, der stiller op i automatikteknikerfaget. Troels arbejder til daglig hos VELUX i Skjern med elektriske installationer og bæredygtige løsninger i produktionen, mens han studerer på Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern. Se ham her.

”Den grønne omstilling kræver stærke erhvervsuddannelser og dygtige fagfolk, der kan forbedre processer og omsætte teknologi og innovation til konkrete løsninger. EuroSkills er et vigtigt skridt på vejen mod at hylde de dygtigste faglærte og for at sætte fokus på behovet for flere erhvervsuddannede. Vi krydser naturligvis fingre for Troels,” 

Fleming Voetmann, vicepræsident for eksterne relationer og bæredygtighed i VELUX Gruppen

Alene i Danmark forventes det, at der i 2030 vil mangle ca. 100.000 faglærte.*

Politisk topmøde om fremtidens faglærte
Sideløbende med EuroSkills afholdes et uformelt EU-topmøde d. 12.09, hvor undervisningsministre fra hele Europa mødes for at drøfte, hvordan erhvervsuddannelser kan styrkes og gøres mere attraktive. Fleming Voetmann repræsenterer VELUX i drøftelserne og bidrager med erfaringer fra industrien – herunder hvordan VELUX arbejder med grøn omstilling og kompetenceudvikling.

*Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

download
Prøvemodel

Om VELUX Gruppen 

 

I mere end 80 år har ovenlysvinduer fra VELUX skabt bedre og sundere hjem verden over ved at lukke dagslys og frisk luft ind gennem taget. Vores brede produktsortiment omfatter ovenlysvinduer og -moduler til skrå og flade tage, gardiner og solafskærmning, rulleskodder samt monterings- og smart home-løsninger. Vores produkter hjælper med at skabe lyse, sunde og energieffektive rum for dem, der bor, arbejder, lærer og leger under taget. Vi arbejder globalt med salgs- og produktionsaktiviteter i 37 lande og beskæftiger omkring 11.500 medarbejdere verden over. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, der er ejet af Villum Fonden og medlemmer af Kann Rasmussen-familien. I 2025 omsatte VELUX Gruppen for 2,97 milliarder euro, mens VKR Holding omsatte for 4,11 milliarder euro. Samme år donerede Villum Fonden og VELUX FONDEN tilsammen 306 millioner euro til velgørende aktiviteter.  

 

For flere oplysninger om VELUX Gruppen på, besøg velux.dk