Copenhagen,
18
Juni
2025
|
09:00
Europe/Amsterdam

VELUX Gruppen og Domea.dk indgår partnerskab om Living Places

Download

VELUX Gruppen og Domea.dk indgår nu en aftale om et partnerskab, som skal bidrage til at fremme den grønne omstilling i den almene boligsektor i Danmark. Som den første almene administrations- og rådgivningsvirksomhed herhjemme vil Domea.dk afprøve Living Places-principperne i forbindelse med opførelsen af nye almene boliger.

Målet er at etablere boliger med lavere CO₂-aftryk, længere holdbarhed og et sundt indeklima, som samtidig danner rammen om stærke sociale fællesskaber. Med afsæt i Living Places-principperne er det i første omgang ambitionen at opføre et boligbyggeri bestående af 40 nye almene boliger på Sydsjælland for boligorganisationen Domea Faxe

Vi er meget glade for aftalen med Domea.dk om brugen af Living Places-konceptet til almene boliger. Dette partnerskab er et bevis på, at bæredygtige og sunde bygninger kan gøres tilgængelige og økonomisk overkommelige for alle. Det bliver spændende at se, hvordan Living Places-principperne bliver realiseret i de nye boliger. 

Tina Mayn, Executive Vice President for Produkter og Innovation i VELUX Gruppen.

Gør boliger med lavt CO₂-aftryk tilgængelige for flere
Fremadrettet forventes konceptet at spille en væsentlig rolle i Domea.dk’s kommende nybyggerier og udviklingsplaner. Og forhåbentlig vil det nye partnerskab kunne bidrage til, at konceptet, principperne og den omfattende viden, som Living Places har tilvejebragt, kan skaleres og gøres tilgængelig for langt flere.

Sammen med vores kunder vil vi gerne gå forrest, når det handler om at levere gode og sunde boliger til alle. Og derfor er vi også stolte af, at vi – via et partnerskab med VELUX – nu kan begynde at arbejde mere aktivt med principperne i Living Places. Det handler om at bygge med omtanke for ressourceforbrug og i gode materialer, så vi sikrer længere holdbarhed, lavere CO₂-aftryk og et godt indeklima for beboerne. Ambitionen er at skabe boliger, som er både socialt og miljømæssigt bæredygtige – og at gøre dem tilgængelige for en større kreds af mennesker.        

Thomas Holluf Nielsen, administrerende direktør i Domea.dk

Med aftalen stiller VELUX Gruppen analyser, beregninger og simuleringer fra Living Places samt detaljeret information om de fem grundprincipper bag konceptet til rådighed for Domea.dk.

Prøvemodel

Om VELUX Gruppen 

 

I mere end 80 år har ovenlysvinduer fra VELUX skabt bedre og sundere hjem verden over ved at lukke dagslys og frisk luft ind gennem taget. Vores brede produktsortiment omfatter ovenlysvinduer og -moduler til skrå og flade tage, gardiner og solafskærmning, rulleskodder samt monterings- og smart home-løsninger. Vores produkter hjælper med at skabe lyse, sunde og energieffektive rum for dem, der bor, arbejder, lærer og leger under taget. Vi arbejder globalt med salgs- og produktionsaktiviteter i 37 lande og beskæftiger omkring 11.500 medarbejdere verden over. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, der er ejet af Villum Fonden og medlemmer af Kann Rasmussen-familien. I 2025 omsatte VELUX Gruppen for 2,97 milliarder euro, mens VKR Holding omsatte for 4,11 milliarder euro. Samme år donerede Villum Fonden og VELUX FONDEN tilsammen 306 millioner euro til velgørende aktiviteter.  

 

For flere oplysninger om VELUX Gruppen på, besøg velux.dk