Copenhagen,
01
Juni
2015
|
00:00
Europe/Amsterdam

VELUX Gruppen fortsætter som titelsponsor

VELUX Gruppen fortsætter som titelsponsor for herrernes Champions League-turnering i håndbold frem til 2020.
VELUXPageContent
 
VELUX Gruppen forlænger kontrakten som titelsponsor for Europas mest prestigefyldte turnering for klubhold frem til 2020. ​Beslutningen om at fortsætte samarbejdet er baseret på de gode samarbejdsresultater med det europæiske håndboldforbund (EHF). 
 
Siden 2010, hvor VELUX Gruppen startede som titelsponsor for VELUX EHF Champions League, har ca. 25.000 VELUX gæster været inviteret til kampene, som er blevet set af over tre millioner fans live og turneringen er blevet eksponeret for mere end 1,2 milliarder TV-seere.  På grund af sin brede europæiske forankring har VELUX EHF Champions League vist sig at være et perfekt match for VELUX Gruppens markedsinteresser.  
 
I 2010 underskrev VELUX Gruppen en kontrakt med EHF Marketing GmbH og blev den første titelsponsor for herrernes EHF Champions League. Nu forlænger VELUX Gruppen kontrakten frem til 2020.  
 
“Vi har været yderst tilfredse med titelsponsoratet af EHF Champions League. Det har vist sig at være en ekstremt stærk platform til at knytte og styrke relationer til kunder og partnere i vores største markeder i Europa og dele den passion og professionalisme som kendetegner VELUX Gruppen. Derfor udvider vi nu samarbejdet og fortsætter titelsponsoratet frem til 2020,” siger Michael K. Rasmussen, marketingdirektør i VELUX Gruppen.
 
Begge parter har i løbet af de sidste fem år oplevet en meget positiv udvikling i det tætte samarbejde. Der har ikke blot har været tale om en transaktion af rettigheder mellem de to parter, men snarere en konstant søgen efter nye måder at arbejde med sponsoratet på.  
 
“Vi er en engageret samarbejdspartner og parat til at afprøve nye sponsorinitiativer sammen med EHF Marketing. Vi er sikre på, at VELUX Gruppen og EHF Marketing sammen kan sætte helt nye standarder for arbejdet med sponsorater og innovation på området. Det kræver et langsigtet engagement og samarbejde, ” siger Michael K. Rasmussen. 
 
Som kommentar til aftalen udtaler, Jean Brihault, præsident i EHF: “Vi har været glade for et meget tæt og succesfuldt samarbejde med VELUX Gruppen i løbet af de sidste fem år, som har hjulpet os til at løfte håndboldsporten og VELUX EHF Champions League til et helt nyt og højere niveau, når det gælder interessen fra fans og medier.  I takt med, at turneringen udvides i den kommende sæson, så ser vi den nye langsigtede kontrakt med VELUX Gruppen, som et tegn på den tillid, som VELUX Gruppen har til EHF’s evne til fortsat at kunne levere resultater.”
 
Peter Vargo, adm. direktør for EHF Marketing GmbH, siger: “Den støtte VELUX Gruppen har ydet som titelsponsor for VELUX EHF Champions League har bidraget enormt til den hurtige udvikling, som turneringen har været igennem siden 2010. Vi behøver blot se, hvordan VELUX EHF FINAL4 har udviklet sig til en kæmpe sports- og underholdningsevent for at konstatere, hvor langt vi er nået. Den nye femårs aftale betyder, at vi kan samarbejde om at øge tilstedeværelsen og aktiveringen af VELUX brandet yderligere igennem hele tuneringen. ”
 
Til VELUX EHF FINAL4 i 2015 havde VELUX Gruppen inviteret 900 gæster blandt de 20.000 fans i LANXESS arenaen i Køln og millioner af TV seere i mere end 120 lande.  

​​​​​​​​​​​​


Download foto i høj opløsning


Download foto i høj opløsning​
Om VELUX EHF Champions League
VELUX EHF Champions League er den største klubturnering inden for herrehåndbold i Europa. Europas top 24 professionelle håndboldklubber for herrer spiller fra september frem til maj med henblik på at kvalificere sig til VELUX EHF FINAL4. Hvert år er der udsolgt og i år var 20.000 fans en del de festlige begivenheder den 30.-31. maj 2015 på LANXESS arena i Køln, Tyskland. Fans kan følge eventen på ehfCL.com og ehfFINAL4.com.
 
Pressemateriale på VELUX Media Centre 
Se og download vores nyhedsvideoer, fotos og pressemateriale på VELUX Media Centre på press.velux.com. Klik her for at modtage VELUX Nyheder. Følg os på twitter.com/velux og face-book.com/velux
 
Kontakt 
Tanja Thorsteinsson
Media Relations Manager
VELUX Gruppen   
Mobil: +45 26 70 27 28  
@: tanja.thorsteinsson@velux.com 
 
JJ Rowland
Head of Media and Communications
European Handball Federation
Mobil: +43 664 887 36594
@: rowland@eurohandball.com 
 
Om VELUX Gruppen
I mere end 70 år har VELUX Gruppen skabt bedre boliger for mennesker verden over ved at bringe dagslys og frisk luft gennem taget. Vores produktportefølje består af såvel ovenlysvinduer og ovenlysmoduler som en lang række dekorations- og solafskærmningsprodukter, rulleskodder, indbygningsprodukter og intelligente fjernbetjeninger. Det er produkter, der bidrager til et sundt indeklima og bæredygtige løsninger – til leg og læring, arbejde og fornøjelse. ¨
 
Med salgsselskaber og fabrikker i mere end 40 lande arbejder vi globalt og har omkring 10.000 medarbejdere verden over. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.​
​​