Copenhagen,
11
Maj
2018
|
00:00
Europe/Amsterdam

VELUX Danmark hædret for brug af bæredygtigt træ

Oversigt

Når danske boligejere får monteret VELUX ovenlysvinduer af træ i taget, sker det i vished om, at træet kommer fra ansvarligt skovbrug. Det har FSC Danmark valgt at hylde ved at tildele VELUX Danmark et ”100 %-diplom”.

Download

FSC Danmark har i år lanceret et nyt koncept, hvor der fremadrettet én gang årligt uddeles ”100%-diplomer”. Med det nye koncept ønsker man at hylde de virksomheder, som har indført offentlige politikker om 100 % FSC på en eller flere produktgrupper. Fordi det er første gang at prisen uddeles, hædres de virksomheder, som har meldt politikker ud gennem de seneste år. Heriblandt VELUX Danmark.

Carina Christine Skovmøller, ansvarlig for CSR i VELUX Gruppen, modtog diplomet på vegne af VELUX Danmark:

Vi er stolte over at modtage FSC Danmarks 100%-diplom, som anerkender vores ansvarlige brug af træ i vores ovenlysvinduer. Vi håber, at vi kan inspirere andre til at holde fokus på brugen af bæredygtige materialer i byggeriet,
siger hun.

VELUX ovenlysvinduer af træ på det danske marked er 100 procent FSC-certificeret. Den internationale non-profit mærkningsordning er forbrugernes sikkerhed for, at det træ, der benyttes i fremstillingen af ovenlysvinduerne, udelukkende kommer fra skovbrug, hvor der er taget hensyn til både dyr og planteliv, samt de mennesker, som bor eller arbejder i lokalområdet.

Læs FSC Danmarks pressemeddelelse her.

Download
VELUX Gruppens FSC-licensnummer: FSC-C108944
Hvad er FSC?

Om VELUX Gruppen 

 

I mere end 80 år har ovenlysvinduer fra VELUX skabt bedre og sundere hjem verden over ved at lukke dagslys og frisk luft ind gennem taget. Vores brede produktsortiment omfatter ovenlysvinduer og -moduler til skrå og flade tage, gardiner og solafskærmning, rulleskodder samt monterings- og smart home-løsninger. Vores produkter hjælper med at skabe lyse, sunde og energieffektive rum for dem, der bor, arbejder, lærer og leger under taget. Vi arbejder globalt med salgs- og produktionsaktiviteter i 37 lande og beskæftiger omkring 11.500 medarbejdere verden over. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, der er ejet af Villum Fonden og medlemmer af Kann Rasmussen-familien. I 2025 omsatte VELUX Gruppen for 2,97 milliarder euro, mens VKR Holding omsatte for 4,11 milliarder euro. Samme år donerede Villum Fonden og VELUX FONDEN tilsammen 306 millioner euro til velgørende aktiviteter.  

 

For flere oplysninger om VELUX Gruppen på, besøg velux.dk