Copenhagen,
17
Marts
2017
|
10:28
Europe/Amsterdam

VELUX Gruppen udgiver CSR-rapport for 2016

Vi har gjort gode fremskridt, især i forhold til levering af bæredygtigt træ

Download

I dag udgiver VELUX Gruppen sin Corporate Social Responsibility-rapport for 2016 med en detaljeret beskrivelse af Gruppens løbende arbejde og initiativer inden for CSR.

Væsentlige punkter i 2016 inkluderer:

  • 98 % af vores produktionstræ stammer fra certificerede, bæredygtige skove – tre gange mere end det globale gennemsnit og tæt på vores 2020 mål på 99 %
  • 97 % af vores affald fra produktionen bliver genanvendt eller omsat til energi
  • 1,9 arbejdsrelaterede ulykker pr. én million arbejdstimer – næsten fem gange lavere end normen for sammenlignelige industrier
  • 100 % af vores fabrikker er certificeret i forhold til ISO 14001 (miljø), OHSAS 18000 (arbejdsmiljø), ISO 9001 (kvalitet) og ISO 50001 (energi)

Rapporten undersøger desuden en lang række initiativer og aktiviteter, herunder:

  • VELUX Gruppens arbejde med at fremme bedre indeklima for alle, herunder færdiggørelsen af den 27. demobygning, renoveringen af en almen bolig i Bruxelles, Belgien
  • Måder hvorpå Gruppen arbejder for at opfylde FN’s mål for bæredygtig udvikling
  • Godgørende formål og non-profit legater, der doneres af VELUX Fonde, og som samlet beløber sig til 1,150 mia. kr.
Vi er glade for, at vi fortsat forbedrer os og bevæger os fremad mod vores mål for bæredygtighed, og at vi kan præsentere det i denne rapport. Vi anser rapportering omkring CSR og bæredygtighed for et vigtigt værktøj for kunder, ansatte og andre interessenter, der derved kan bedømme virksomhedens præstation og forpligtelse i forhold til ægte, bæredygtig praksis,
siger Mikkel Skott Olsen, chef for CSR i VELUX Gruppen

Se hele CSR-rapporten for 2016 her: velux.com/csrreport

Om VELUX Gruppen

Om VELUX Gruppen 

 

I mere end 80 år har ovenlysvinduer fra VELUX skabt bedre og sundere hjem verden over ved at lukke dagslys og frisk luft ind gennem taget. Vores brede produktsortiment omfatter ovenlysvinduer og -moduler til skrå og flade tage, gardiner og solafskærmning, rulleskodder samt monterings- og smart home-løsninger. Vores produkter hjælper med at skabe lyse, sunde og energieffektive rum for dem, der bor, arbejder, lærer og leger under taget. Vi arbejder globalt med salgs- og produktionsaktiviteter i 37 lande og beskæftiger omkring 11.500 medarbejdere verden over. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, der er ejet af Villum Fonden og medlemmer af Kann Rasmussen-familien. I 2025 omsatte VELUX Gruppen for 2,97 milliarder euro, mens VKR Holding omsatte for 4,11 milliarder euro. Samme år donerede Villum Fonden og VELUX FONDEN tilsammen 306 millioner euro til velgørende aktiviteter.  

 

For flere oplysninger om VELUX Gruppen på, besøg velux.dk