Copenhagen,
14
September
2018
|
10:00
Europe/Amsterdam

VELUX Collection åbner i Østbirk

Download
Oversigt

Ny udstilling, VELUX Collection, giver et indblik i den historiske udvikling af ovenlysvinduet og bringer gæsterne frem til de nyeste vinduesteknologier. Der er offentlig adgang til den nye udstilling.

I Østbirk ved Horsens kan man nu opleve, hvordan VELUX vinduet revolutionerede udnyttelsen af loftsrummene i danske boliger. Det var her stifteren Villum Kann Rasmussen i 1946 grundlagde sin første egen produktion af ovenlysvinduer.

Villum Kann Rasmussen formulerede en vision om frisk luft og dagslys til alle, og under taget i den ombyggede gård oplever man, hvordan ovenlysvinduet har ændret mulighederne for beboelse. Her bevæger man sig fra det ubeboede tagpulterrum frem til 1940’ernes første taglejligheder med VELUX vinduer og videre til penthouses og nutidens intelligente vinduesløsninger med bredt lysindfald og automatisk klimatilpasning.

Download

I stueetagen er udstillingen bygget op om tematiske øer, hvor man både digitalt og ved fysisk selvsyn kan gå i dybden med vinduesproducentens historie – fx det store ålegilde, hvor ledergruppen i 1954 tog den afgørende beslutning om at overgå fra håndværk til industriel produktion, eller øen for det drejbare pivothængsel, der vidner om ambitionen om konstant at udvikle nye funktionelle løsninger.

Der er også en udstilling om selve grundlæggeren Villum Kann Rasmussen, inden man til sidst kommer til de nyeste VELUX produkter.

VELUX Collection handler om de grundsten, der har gjort VELUX Gruppen til det, virksomheden er i dag - en global markedsleder, med 17 fabrikker i ni lande og salgsselskaber i 40 lande.

VELUX Collection, som er designet af Rosan Bosch Studio, har fra 1. november 2018 åbent hver torsdag mellem klokken 15.00 og 17.00 og første søndag i måneden mellem klokken 10.00 og 13.00.

Læs mere om udstillingen her: www.veluxcollection.com

For yderligere info kontakt venligst: veluxcollection@velux.com

Download
Om VELUX Danmark

Om VELUX Gruppen 

 

I mere end 80 år har ovenlysvinduer fra VELUX skabt bedre og sundere hjem verden over ved at lukke dagslys og frisk luft ind gennem taget. Vores brede produktsortiment omfatter ovenlysvinduer og -moduler til skrå og flade tage, gardiner og solafskærmning, rulleskodder samt monterings- og smart home-løsninger. Vores produkter hjælper med at skabe lyse, sunde og energieffektive rum for dem, der bor, arbejder, lærer og leger under taget. Vi arbejder globalt med salgs- og produktionsaktiviteter i 37 lande og beskæftiger omkring 11.500 medarbejdere verden over. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, der er ejet af Villum Fonden og medlemmer af Kann Rasmussen-familien. I 2025 omsatte VELUX Gruppen for 2,97 milliarder euro, mens VKR Holding omsatte for 4,11 milliarder euro. Samme år donerede Villum Fonden og VELUX FONDEN tilsammen 306 millioner euro til velgørende aktiviteter.  

 

For flere oplysninger om VELUX Gruppen på, besøg velux.dk