21
Juni
2011
|
00:00
Europe/Amsterdam

Undgå overophedning når sommersolen skinner

Sommeren er allerede godt på vej, og selvom de fleste danskere elsker solens stråler, så betyder det for mange også varme boliger, hvor det ikke er rart at opholde sig.
VELUXPageContent

Aircondition er en dyr fornøjelse, fordi energiforbruget øges markant. Heldigvis findes der andre prisbillige og effektive måder at reducere temperaturen i boligen på. Med markiser på ydersiden af ovenlysvinduerne bliver varmen ude, og temperaturen indenfor er igen behagelig.

Mange boligejere har fået øjnene op for, hvor meget dagslys betyder i boligen. Men store mængder dagslys betyder også, at boligen bliver varmet kraftigt op, når solen står højt på himmelen. Det kan gøre boligen ubehageligt varm og indelukket. Alle vinduer producerer varme, men løsningen kan være en udvendig VELUX markise, der næsten eliminerer varmetilførslen, når den ikke er nødvendig.

- VELUX markiser kan sammenlignes med solbriller til ovenlysvinduet. Det er en udvendig netdug, der først og fremmest holder varmen ude ved at bremse helt op til 90 % af solens stråler, før de rammer vinduet. Samtidig tager markiserne ikke udsynet, og boligens rum er stadig lyse, da lyset stadig kan trænge igennem den tynde dug. VELUX markisen er en bæredygtig løsning, hvor man får varmebeskyttelse, udsigt og masser af dagslys på én gang, udtaler Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark A/S.

I Danmark byder selv en dårlig og regnvåd sommer på 500-600 solskinstimer. Derfor vil mange døje med varme boliger, der gør det ubehageligt at foretage sig noget indendørs. Over halvdelen af danskerne oplever problemer med for høje temperaturer i boligen om sommeren, og derfor vælger nogle at installere aircondition. Mekanisk temperaturregulering af boliger står for 40 % af energiforbruget, og der er derfor mange penge at spare ved at mindske behovet for nedkøling om sommeren.

Hold boligen kølig og spar strøm med solafskærmning

Frisk luft og masser af dagslys er med til at sikre et godt indeklima, som er vigtigt for vores sundhed og velbefindende. Ovenlysvinduer øger lysindfaldet og er derfor med til at gøre det rarere at være inden døre, men dagslys er også med til at varme boligen op. Den mest effektive metode til at forebygge opvarmning af rummet i årets varme måneder er at stoppe strålerne, før de rammer ruden. VELUX markiser sidder netop på ydersiden af vinduet og er derfor mere effektiv end indvendig solafskærmning.

- Solens stråler varmer allerede meget i foråret, men det er ikke for sent at forbedre indeklimaet i boligen. Indtil slutningen af juli kan du hos forhandlere og på www.veluxshop.dk spare 20 procent på VELUX markiser, og på den måde sikre dig en behagelig temperatur indenfor hele sommeren. Du kan vælge den løsning, der passer bedst til boligen, hvad enten det er manuelle, solcelledrevne eller elektrisk betjente markiser, siger Jesper Salskov Jensen.

Solafskærmning kan hjælpe dig til at kontrollere lyset på netop den måde, du har brug for, og er derfor vigtigt tilbehør til ovenlysvinduer. Med den rette kombination af afskærmning kan man både sænke energiforbruget og gavne miljøet, samtidig med at man forbedrer indeklimaet. Kombinationen af udvendige markiser og indvendige gardiner skaber et godt energiniveau for boligen. Om vinteren trækkes gardinerne for, når solen er gået ned, og på den måde reduceres varmetabet gennem ruden. De udvendige markiser holder til gengæld varmen ude om sommeren.


VELUX markiser

Med VELUX markiser er temperaturen indenfor stadig behagelig, selvom solen skinner.

Markiserne reducerer solens opvarmning af boligen med op til 90 procent, men sikrer stadig dagslys i boligen.

Download billede i større format


Mere information

På VELUX Danmarks hjemmeside kan man læse mere om VELUX markiser og andet tilbehør, der kan gøre boligen energivenlig og forbedre indeklimaet markant. Udover markiser kan man sikre sig en god nattesøvn med mørklægningsgardiner, eller man kan ved hjælp af andre gardintyper udnytte sol og varme inden døre. I maj, juni og juli tilbyder VELUX Danmark 20 % på alle markiser hos forhandlere og på www.veluxshop.dk.

For mere information kontakt venligst:

Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Ådalsvej 99
2970 Hørsholm
Telefon: 45 16 45 16
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
Hjemmeside: www.velux.dk

Om VELUX Gruppen

VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.600 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.