19
September
2011
|
00:00
Europe/Amsterdam

Udnyt renoveringen til bæredygtig boligforbedring

Mange husejere vedligeholder løbende deres hus, men få overvejer, hvilke muligheder renoveringen kan give. Skal taget eksempelvis udskiftes, er det værd at overveje, hvilke fordele ovenlysvinduer kan give.
VELUXPageContent

Det var netop, hvad familien Langmach i Hjarbæk gjorde efter værdifuld rådgivning fra deres tømrermester.

I efteråret 2010 gik familien Langmach i gang med efterisolering og udskiftning af tagdækningen over mellemgangen på deres hus ud til Hjarbæk Fjord, der ligger nord for Viborg. I den forbindelse foreslog tømrermester Erland Pedersen, der udførte udskiftningen på familiens hus, at de eksisterende og efterhånden udtjente ovenlysvinduer blev udskiftet og erstattet med dobbelte ovenlysvinduer for på den måde at få bedre udsigt og væsentligt mere dagslys ind i de ellers små rum på tagetagen.

- Det gælder om at tænke i nye alternativer, når man alligevel renoverer boligen. Der opstår nemlig masser af muligheder for boligforbedringer. Det kan være værd at overveje at udskifte eller etablere ovenlysvinduerne eller udvide det eksisterende ovenlysparti for at få mere dagslys indenfor og få en bedre udsigt. VELUX har mange forskellige produkter, og det er derfor altid muligt at finde en løsning, der passer præcis til ens behov, siger Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark.

Masser af dagslys og bedre energiprofil
Det er en stor beslutning at ombygge eller renovere boligen, så når man i forvejen er i gang med ombygningsprojekter, er det en god ide at tænke mere dagslys med ind i planerne. Dels er dagslys et vigtigt element i menneskers trivsel og sundhed, dels er det økonomisk fornuftigt, når der alligevel skal arbejdes med tag eller loft.

- Mængden af dagslys i boliger har stor betydning for vores velbefindende, og ovenlysvinduer er den type vinduer, der giver den bedste spredning af lyset. De er derfor en god løsning, hvis man ønsker en lys og indbydende bolig. Det har familien Langmach selv erfaret med de nye store ovenlysvinduer. Udover en skøn udsigt til Hjarbæk Fjord benytter de nu det ene rum på tagetagen som atelier, fordi dagslyset er så fantastisk, siger Jesper Salskov Jensen.

I forbindelse med renovering eller udskiftning af taget er det også værd at tænke på, hvordan man gør boligen mere energiøkonomisk. VELUX ovenlysvinduer kan give besparelser på varme- og elregningen, fordi de har en god isoleringsevne, men også fordi den øgede mængde dagslys reducerer behovet for elektrisk lys. Samtidig giver ovenlysvinduerne gratis solvarme i de kolde vintermåneder, og man undgår derfor at skrue unødigt op for varmen.

Gode råd

  1. Det er ofte billigere at opgradere med f.eks. nye ovenlysvinduer samtidig med at taget skiftes, end hvis de indbygges i det eksisterende tag.

  2. Jo mere himmel, du kan se fra rummet, jo mere dagslys, får du ind i boligen.

  3. Optimal udnyttelse af dagslyset via ovenlysvinduer giver langt bedre lysforhold, end man kan opnå med kunstlys.


Før:

Huset ligger højt med en skøn udsigt over Hjarbæk Fjord, men taget på mellemgangen trængte til en udskiftning.

Download billede i større format

Efter:

De nye dobbelte ovenlysvinduer giver masser af blødt, diffust dagslys og fuldt udsyn over Hjarbæk Fjord.

Download billede i større format

Mere information:

På VELUX Danmarks hjemmeside, www.velux.dk, kan man læse mere om VELUX ovenlysvinduer. Her kan man også prøve VELUX ovenlysdesigner, som ved hjælp af 3D-teknologi giver brugeren mulighed for at skitsere sit eget rum efter mål og positionere det i forhold til verdenshjørnerne. På den måde opnås de helt rigtige lysforhold, og brugeren får en realistisk 3D-grafik af, hvordan dagslyset vil falde i rummet.

Kontaktperson:

Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Ådalsvej 99
2970 Hørsholm
Telefon: 45 16 45 16
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
Hjemmeside: www.velux.dk

Om VELUX Gruppen

VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.600 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.