15
Maj
2012
|
00:00
Europe/Amsterdam

Styr lyset med mørklægningsgardiner

Det skarpe sollys og de korte, lyse nætter om sommeren er et problem for mange, da det forstyrrer søvn og kan genere arbejdet.
VELUXPageContent


Som eksperter i dagslys og indeklima tilbyder VELUX Danmark forskellige mørklægningsløsninger til ovenlysvinduer, der er specielt designet til at sikre fuldstændig eller delvis mørklægning af boligen.

Et godt indeklima med store mængder dagslys er essentielt for vores sundhed og generelle velbefindende. Men nogle gange kan lyset genere mere end det gavner – eksempelvis når det skaber irriterende refleksioner på tv- eller computerskærmen, eller når det forstyrrer vores søvnmønster eller døgnrytme. En ultrafleksibel solafskærmning i soveværelset eller kontoret sørger for effektiv kontrol af sollys og bedst mulig udnyttelse af dagslys, hvor og hvornår du ønsker det.

- VELUX energigardin er et multifunktionelt plisségardin, der isolerer og samtidig giver en praktisk mørklægningseffekt. Som navnet indikerer, er det et energieffektivt gardin, der bidrager til effektiv udnyttelse af solen som naturlig energikilde. Om vinteren kan det forbedre vinduets isoleringsevne med op til 34 % og dermed reducere behovet for opvarmning indenfor, og om sommeren kan det blokere for solens stråler og sikre et behageligt indeklima i boligen uden generende refleksioner fra solen, fortæller Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark.

Energisparende og fleksibelt design
Gardinet har et elegant look og ligner et almindeligt plisségardin, men har med sin dobbelte plissédug en imponerende isoleringsevne. Luften mellem de to duge og det tynde lag af aluminium på dugenes bagsider skaber en effektiv varmeisolering, der kan reducere varmetabet i hjemmet og forbedre indeklimaet betragteligt. Det tynde aluminiumslag blokerer for lyset udefra og gør derfor gardinet særdeles velegnet til rum, der kræver periodisk mørklægning, når du f.eks. ønsker uforstyrret nattesøvn.

Energigardinet fra VELUX er hverken fæstnet i top eller bund eller har synlige snore, hvilket giver et elegant og svævende design. På den måde kan du placere gardinet lige der, hvor du har brug for det, på den måde styre, hvor i rummet, der skal være skygge, og hvor dagslyset skal bevares. På den måde kan man f. eks. se fjernsyn i stuen uden refleksioner på skærmen, men samtidig være fri for at sidde i et helt mørkt rum.

For maksimal beskyttelse mod solens stråler kan gardinet desuden kombineres med en rul-leskodde eller en udvendig markise, der blokerer solens varme stråler, før de rammer ruden. På den måde kan man beskytte hjemmet mod overophedning om sommeren ved at reducere varmetilførslen. Kombinationen af produkter optimerer samtidigt vinduets energi-balance.

Sort som natten
Om sommeren kan det også være nødvendigt med fuldstændig mørklægning af børne- eller soveværelser, så man vågner frisk og veludhvilet næste morgen. VELUX Danmark tilbyder også et 100% mørklægningsgardin, der skaber de perfekte betingelser for dyb og uforstyrret søvn hele året rundt. Det lystætte stof kører udstrakt mellem to sideskinner og mørklægger derfor rummet fuldstændigt.

- De fleste elsker sommer og sol, men de lyse dage og nætter kan forårsage søvnforstyrrelser og andre problemer for mange. VELUX Danmark har udviklet et bredt sortiment af mørklægnings- og afskærmningssystemer, der fjerner de problemer, solen skaber. Sommeren og resten af årets årstider nydes bedst med masser af dagslys, når vi samtidig får en god nats søvn, siger Jesper Salskov Jensen.

Mere information
Alle VELUX gardiner monteres nemt i løbet af få minutter takket være VELUX unikke Pick&Click sy-stem. Man finder alle VELUX afskærmingsløsninger i byggemarkeder, gardinbutikker og hos tømmerhandlere over hele landet. Eller på www.veluxshop.dk, hvor man kan se og købe hele udvalget og læse mere om funktioner og løsninger, bl.a. til sommertiden.
 

VELUX energigardiner holder på varmen om vinteren og afskærmer for solens skarpe stråler om sommeren. Samtidig forbedrer gardinet indeklimaet og energibalancen.

Download foto i høj opløsning


Kontaktperson
Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Telefon: 45 17 46 47
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com 
velux.dk

Om VELUX Gruppen
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.600 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på velux.com.