09
August
2010
|
00:00
Europe/Amsterdam

Strålende design til mørke rum

VELUX har i samarbejde med den britiske designer Ross Lovegrove udviklet et nyt tilbehør til den populære lystunnel og skabt en lampe, som spreder dagslys.
VELUXPageContent

Boligejere med rum uden mulighed for almindeligt ovenlys vil kunne få stor glæde af den nyskabende og miljøvenlige dagslyslampe. Også designinteresserede har opdaget den innovative, pæreløse dagslyslampe, der har vundet flere designkonkurrencer, bl.a. den anerkendte red dot-pris ”best of the best”.

Siden lanceringen i 2005 er lystunnelen hurtigt blevet et af de mest populære VELUX produkter, og nu findes den også med en smuk og innovativ dagslyslampe. I samarbejde med den miljøbevidste britiske designer Ross Lovegrove, har VELUX udviklet en dagslyslampe, der ikke bruger pærer, men i stedet oplyser rummet ved at sprede lyset fra lystunnelen. Det giver boligejere mulighed for også at skabe smuk og naturlig oplysning i rum, der ellers ikke kunne have haft ovenlys.

- Lystunnelen er et pragtfuldt produkt med tidløse værdier, og mit design forsøger ganske enkelt at forstærke disse egenskaber på en elegant og universel måde. Jeg tror, der vil være bred anerkendelse af, at designet er stilrent og ægte, siger designer Ross Lovegrove.

Dagslyslampen er udviklet til at sprede dagslyset fra lystunnelen endnu bedre de steder i boligen, hvor der ikke kan installeres ovenlysvinduer. Her er lystunnelen et naturligt og bæredygtigt alternativ til elektrisk lys. Dermed ligger den i åbenlys forlængelse af VELUX visionen om at skabe bæredygtige boliger med bedre komfort gennem energieffektivitet, forbedring af indeklimaet og udnyttelse af solen som energi- og lyskilde.

- Samarbejdet med Ross Lovegrove var oplagt, fordi hans stilrene og grønne designfilosofi passer rigtig godt sammen med VELUX filosofi om, at energieffektive og miljøvenlige produkter sagtens også kan være smukke. Den kombination, synes jeg, dagslyslampen er et rigtig godt eksempel på, siger Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark.

Dagslyslampen kan justeres, så beboerne kan bestemme lysets retning, og ønsker man også at bruge den om aftenen, findes der i lystunnel-serien også en lavenergilampe med energisparepærer, der kan monteres i lystunnelen og tændes på de tidspunkter, hvor der ikke er dagslys.

Det nyskabende design er allerede blevet anerkendt med internationale priser. Sidste år vandt dagslyslampen en medalje i designkonkurrencen på Batimat i Paris, der er verdens største byggemesse. For nyligt har den desuden vundet red dots prestigefyldte ”best of the best”-pris blandt 4.252 produkter fra 57 lande. Prisen uddeles ved en stor, international prisuddeling i juli.

Få meget mere at vide
www.velux.dk kan man læse mere om dagslysløsninger, solafskærmning, solvarme og forskellige muligheder for optimal og bæredygtig udnyttelse af sollys og -varme.


Lystunnel designet af Lovegrove Den prisvindende dagslyslampe har ingen pære, men fungerer i stedet ved at sprede dagslyset fra lystunnelen. Dagslyslampen er designet i samarbejde mellem VELUX og den britiske designer Ross Lovegrove.

Download billede i større format

For mere information kontakt venligst:
Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Ådalsvej 99
2970 Hørsholm
Telefon: 45 16 45 16
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
Hjemmeside: www.velux.dk Om VELUX

VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.400 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.