13
April
2009
|
00:00
Europe/Amsterdam

Solvarmen ind i sommerhuset

Selvom de fleste sommerhusejere tilbringer det meste af tiden i sommerhuset udenfor, så har energiprisernes stigninger de seneste år også stor betydning for sommerhusfolket. Mange bruger nemlig huset året rundt og ønsker samme komfort som i helårshuset.
VELUXPageContent

Dette har hidtil været ensbetydende med et større energiforbrug, men et solvarmeanlæg kan både reducere energiforbruget og forbedre indeklimaet i fritidshuset. De danske sommerhusejere kan derfor spare penge ved at kigge nærmere på alternative og vedvarende energikilder til boligen. Efterhånden som helårsboligens komfort er rykket med i sommerlandet er energiforbruget til f.eks. de lange brusebade efter en dag på stranden nemlig steget. Et solvarmeanlæg til opvarmning af sommerboligens brugsvand kan derfor være en fornuftig løsning.
 
- Solfangeren udspringer af vores filosofi om en bolig i balance, dvs. en bolig, som bruger naturens ressourcer uden at belaste den. De økonomiske fordele ved et solvarmeanlæg kan endda være større i et sommerhus, fordi de fleste foretrækker at bruge fritidshuset, når solen skinner. Investeringen vil derfor hurtigt tjenes hjem på de sparede varmeudgifter, siger Carsten Røjgaard, direktør for VELUX Danmark A/S.

En solfanger fra VELUX dækker op til 70 procent af boligens helårlige energibehov til opvarmning af brugsvand. Anlægget består af én eller flere moderne solfangere samt en varmtvandsbeholder til det opvarmede brugsvand. For de fleste sommerhusejere vil den lille pakke, der er dimensioneret til to voksne, være tilstrækkelig. Den er samtidig udstyret med en elpatron, som kan bruges, når der ikke er nok solenergi.

- Med en enkel varmeveksler kan man samtidig som en sidegevinst udnytte det overskydende varme vand, som solvarmeanlægget producerer, til gulvvarme. Det er selvfølgelig dejligt at træde ud på et lunt badeværelsesgulv en kold morgen, men anlægget producerer faktisk også tilstrækkeligt med varmt vand i den kolde tid, hvor huset står ubenyttet hen, til at det kan holde sommerhuset frostfrit, siger Carsten Røjgaard.

Set udefra ligner VELUX solfangere og ovenlysvinduer hinanden. Solfangerne integreres i taget, og det er derfor nemt at kombinere solfangerne med VELUX ovenlysvinduer, hvorved en samlet dagslys- og energiløsning til sommerhuset går op i en smuk æstetisk helhed. Står taget overfor en renovering, kan man spare mange penge ved at kombinere renoveringen med monteringen af et solvarmeanlæg.

Få meget mere at vide
På VELUX hjemmeside under Produkter/Solvarme kan man læse mere om de forskellige solvarmeanlæg fra VELUX.

Gode råd
  • Prøv VELUX solvarmeberegner på siden:
    www.velux.dk/Private/Raad_og_beregnere/Beregnere/Solvarmeberegner.aspx
    og se, hvor mange penge I kan spare i sommerhuset hvert år.

  • Tag solvarmeanlæg med i familiens overvejelser, hvis taget trænger til en udskiftning, eller I overvejer at trække mere dagslys ind i sommerboligen.

  • Konsultér VELUX fagfolk, som kan vejlede dig både ved udregningen af din boligs energiprofil, hvilke produkter der vil være rigtige og ved selve etableringen og vedli-geholdelsen af solfangeren.

  • Overvej altid om der er andre energiforbedringer, du samtidig kan få installeret for at forbedre din boligs energiprofil.

Om VELUX
VELUX skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX, der har produktionsselskaber i 10 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, er globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 9.000 medarbejdere, heraf ca. 3.000 i Danmark. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S. VKR Holding A/S er et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.

For mere information kontakt venligst:
Carsten Røjgaard, direktør
VELUX Danmark A/S
Ådalsvej 99
2970 Hørsholm
Telefon: 45 16 45 16
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
www.velux.dk

Sommerhus med VELUX ovenlysvinduer Det handler om at udnytte solens vedvarende energi og derigennem spare på energien fra de fossile brændstoffer – og spare penge.

Download foto i stort format