03
Juni
2008
|
00:00
Europe/Amsterdam

Solbriller og myggenet

Efter en af de varmeste maj måneder i mands minde står det klart, at sommeren står for døren.
VELUXPageContent

Det danske vejr er lige så uforudsigeligt som svalens flugt hen over engen. Det ene øjeblik kan sommersolen være blændende og varm, for det næste øjeblik at være gemt bag tunge og mørkegrå regnskyer. Selv en dårlig dansk sommer byder imidlertid på mellem 500 og 600 solskinstimer. Med ovenlysvinduer, der lukker meget mere dagslys ind i boligen end traditionelle facadevinduer, er der optimale muligheder for også at nyde sommeren inden døre.

– Det er med den danske sommer som med lottotallene: Den ene uge er der gevinst med høj sol og varme – den næste uge risikerer man, at regnen vælter ned. Uanset hvordan sommervejret arter sig, kan VELUX sikre danskerne de bedste odds til gode sommerdage og -nætter, når de skal tilbringes inden døre, siger Carsten Røjgaard, der er direktør for VELUX Danmark.

Når solen viser sig fra sit mest sommerlige hjørne, kan indendørsaktiviteter hurtigt forvandle sig til en varm og generende oplevelse. Den sidste bjergetape i Tour de France kan hurtigt blive ødelagt af både solens genskin i TV-skærmen og en for høj temperatur i rummet. Eller nattens søvn bliver for kort, enten fordi dagens høje temperatur har gjort værelset meget varmt, eller fordi børnene vækkes af den tidlige morgensol. Med VELUX udvendige markise bremses de skarpe solstråler, allerede inden de når ruden. Derved reduceres solens varmevirkning i rummet med op til 76 procent. Samtidigt blænder solens lys hverken for sommerens Tour de France, eller familien, der er samlet om frokosten.

- Man kan sammenligne VELUX markiser med et sæt solbriller til boligens ovenlysvindue. Markisens netdug er gennemsigtig, så man vil stadig kunne følge med i, hvad ungerne laver i haven. Ens hjem vil fortsat fyldes af det gavnlige dagslys, fordi mere end 80 procent af selve lyset stadig trænger gennem markisens dug. Dermed kan danskerne nyde det gode vejr, uden at de bliver blændet, siger Carsten Røjgaard.

Men det danske vejr er omskifteligt, og når behovet for nattero melder sig, beslutter sommerregnen at spille en trommesolo på ovenlysvinduerne i soveværelset. Selvom mange finder det hyggeligt, kan den voldsomme sommerbyge ofte forstyrre søvnen. Her kan løsningen være VELUX rulleskodder, der både kan skrue effektivt ned for støjen og samtidig sikre total mørklægning og dermed den nødvendige hvile for store og små. Og om vinteren beskytter rulleskodder mod kuldenedfald og sikrer dermed det behagelige indeklima.

Efter en lun vinter følger en summende sommer. Hvis der er noget, der kan forstyrre de flestes nattesøvn, så er det stikkende myg og larmende fluer i soveværelset. Med VELUX unikke insektnet til ovenlysvinduer er det nu muligt at sove for åbne vinduer, uden at de små plager kan forstyrre nattesøvnen. VELUX insektnet kan kombineres med de mange andre indvendige afskærmningsløsninger, som gør livet og indeklimaet behageligt – året rundt. Blandt gardinløsningerne finder man klassiske persienner, mørklægningsgardiner, rullegardiner i 42 forskellige farver og plissékvaliteter, som man kan bruge til at skabe spændende lysvirkninger og farveeffekter.

Få meget mere at vide
For at få mere inspiration, inden man investerer i sin nye solafskærmning, finder man al afskærmning fra VELUX på www.veluxshop.dk. Her kan man også kvit og frit bestille stofprøver, så man i ro og mag kan afprøve forskellige mønstre, farver og kvaliteter hjemme hos sig selv, i sommerhuset, eller hvor der nu er behov for et sommerløft.

Om VELUX
VELUX skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX, der har produktionsselskaber i 10 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, er globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 9.000 medarbejdere, heraf ca. 3.000 i Danmark. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S. VKR Holding A/S er et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.

Publiceret 03.06.2008
 
For mere information kontakt venligst:
Carsten Røjgaard, direktør
VELUX Danmark A/S
Ådalsvej 99
2970 Hørsholm
Telefon: 45 16 45 16
Fax: 45 16 45 55
Mail: velux-dk@velux.com
www.velux.dk
 

relaxation Nyd sommeren inden døre – både når solen varmer og regnen siler ned. Kontroller dagslys og varme inden døre med én af de mange afskærmningsløsninger fra VELUX.

Download stor format