08
September
2008
|
00:00
Europe/Amsterdam

Sol gennem græsplænen - Panoramavinduer og ovenlysvinduer

Ovenlysvinduer skabte atter balance i sommerhuset. Med stuens panoramavinduer var udsigten over Kattegat uhindret, men den lyse stue stod i skarp kontrast til resten af sommerboligen.

VELUXPageContent

På en bakketop med udsigt over Kattegat ligger der et rødt sommerhus med græs på taget. Med den vidunderlige udsigt er det ikke en overraskelse, at sommerhuset har store panoramavinduer mod vandet. De trækker havudsigten helt ind i stuen, så Kattegat kan nydes i al slags vejr. Samtidigt bader de store vinduer stuen i lys - selv på en dårlig sommerdag. Kombinationen af den storslåede udsigt og lysindfaldet i stuen gjorde da også udslaget, da husets nuværende ejere købte sommerhuset.

Panoramavinduerne skabte imidlertid en kontrast i sommerhuset. For mens stuen var lys og rummelig, så var resten af sommerhuset mørkt og indelukket, selvom både vægge og interiør var holdt i lyse farver. Når man gik fra sommerhusets stue og ind i et af de tilstødende rum var det som at gå fra en herskabslejlighed på Østerbro til Tove Ditlevsens barndomslejlighed på Vesterbro. Et klassisk problem for mange af Danmarks godt 200.000 sommerhuse.

Sommerhusets planløsning og indretning gjorde det besværligt at montere flere facadevinduer i husets anden ende. Og husets ejere udelukkede i første omgang ovenlysvinduer på grund af græsset på taget, og ikke mindst tagets lave hældning. Men i forbindelse med en reparation af taget opdagede de mulighederne i VELUX ovenlyspult udviklet netop til flade tage. Med løsningen fik familien trukket dagslyset gennem græsplænen på taget.

- VELUX udvikler ikke alene dagslysløsninger til de skrå tage, vi har også løsninger, som gør det muligt for huse med flade tage eller tage med en lav hældning at trække dagslyset ind i boligen. F.eks. har vi udviklet en særlig ovenlyspult, som kan monteres på flade tage og som kan integreres med ethvert tilbehørs produkt som solafskærmning, elektrisk betjening og meget mere, siger Carsten Røjgaard, direktør i VELUX Danmark A/S.

For ejerne af sommerhuset var det netop VELUX ovenlyspult, som var den optimale dagslysløsning. Dels fordi pulten går i et med sommerhusets græstag, og dels fordi ovenlys giver gode arbejdsbetingelser, f.eks. når man arbejder fra sommerhusets kontor, imens resten af familien holder ferie. Her kan man fortsat nyde solen og følge dens gang over sommerhimmelen, og fordi VELUX giver brugerne gode muligheder for at regulere lysindfaldet, så vil solens stråler ikke genere, når man arbejder.

Regulering af lys
Ved at montere et solafskærmningsprodukt kan man let regulere lysindfaldet i boligen. Og fordi VELUX ovenlyspult er en videreudvikling af det klassiske VELUX vindue, kan man benytte alle typer af indvendig og udvendig VELUX solafskærmning. Selv om det er dejligt at få solens stråler ind i huset, så er der tidspunkter, hvor man gerne vil holde dem ude. F.eks. ønsker de færreste solens stråler ind i soveværelset kl. 5 om morgenen.

Har man valgt det elektroniske INTEGRA vindue kan man få en elektrisk betjent solafskærmning, så man med et enkelt klik på fjernbetjeningen kan placere solafskærmningen i den ønskede position.

INTEGRA har al elektronik, motor og styring elegant og diskret indbygget. Derfor skal det ikke forbindes med kabler og kan monteres uden hjælp fra en elektriker. Desuden er vinduet forberedt, så tilbehør som f.eks. rulleskodder og plissegardiner også kan fjernstyres. Køber man andet udstyr på et senere tidspunkt, opdateres kontrolsystemet automatisk, og den nye funktion er straks klar til brug.

Få meget mere at vide
På VELUX hjemmeside www.velux.dk eller www.veluxshop.dk kan man læse meget mere om de mange forskellige former for afskærmningsløsninger. Man kan også spørge sig for i sit lokale byggemarked eller gardinbutikken.
Publiceret den 9. august 2008.

Om VELUX
VELUX skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX, der har produktionsselskaber i 10 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, er globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 9.000 medarbejdere, heraf ca. 3.000 i Danmark. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S. VKR Holding A/S er et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.
 
For mere information kontakt venligst:
Carsten Røjgaard, direktør
VELUX Danmark A/S
Ådalsvej 99
2970 Hørsholm
Telefon: 45 16 45 16
Fax: 45 16 45 55
E-mail: VELUX-DK@VELUX.com
www.velux.dk

Panorama vinduer Sommerhusets panoramavindue gjorde det muligt at nyde den fantastiske havudsigt til fulde – men skabte samtidigt en ubalance i huset.

Download i stor format

Vinduer i grasset VELUX ovenlyspult går i et med sommerhusets græstag.

Download i stor format

Kontor Ovenlysvinduer åbnede sommerhusets kontor, så man får lyst til at åbne døren til stuen.

Download i stor format