Copenhagen,
07
Juli
2014
|
00:00
Europe/Amsterdam

Skab et drømmeland til dit barn

Sommeren er over os, og de fleste nyder godt af de lange, lyse dage. Men hvis man skal have dækket sit søvnbehov, inden man skal op og i skole, kan det være svært med alt det lys.
VELUXPageContent

Alle børn gennemgår vigtige udviklingstrin, hvor både kroppen og hjernen bliver stimuleret og opbygget. Derfor har børn brug for den rigtige ernæring og søvn til at bearbejde alle de nye indtryk og oparbejde energi til næste dag. I den lyse sommertid kan det imidlertid være svært at få den nødvendige mængde søvn. Solen står tidligt op og går sent ned. På årets længste dag i juni er der over 17 lyse timer. Derfor kan det være en fordel selv at tage kontrol over døgnrytmen ved at regulere lyset, så dit barn kan få den ro, det behøver.

- Børn har brug for dagslys om dagen til at lege og lære. Men de har i lige så høj grad brug for mørke, når de skal hvile ud oven på dagens strabadser. Mangel på søvn svækker immunforsvaret, energiniveauet og dermed også indlæringsevnen. Men det kan være svært for at få dækket sit søvnbehov, hvis lyset og varmen står ind af vinduerne. Med mørklægningsgardiner kan man skabe et behageligt sovemiljø for børnene, fortæller Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark A/S.

Et børnehavebarn har brug for 10-12 timers søvn om natten. Samtidig er deres søvnrytme anderledes end voksnes, fordi omkring 50 procent af deres søvn består af drømmesøvn, hvor voksne kun opnår 25 procent drømmesøvn. Det er her, barnet har høj hjerneaktivitet, fordi det skal absorbere og bearbejde de mange nye indtryk. Men barnet kan ikke selv styre, hvornår det er tid til at sove, og derfor bliver forældrene nødt til at hjælpe med at etablere gode lys/mørkeforhold, så omstændighederne for uforstyrret og sund nattesøvn er til stede.– til gavn for både barnet og de voksne.

God søvn med velkendte Disney figurer
VELUX Disney kollektion indeholder mørklægningsgardiner, som ikke bare skaber et mørkt og behageligt soveværelse, men som samtidig kan underholde med de velkendte og inspirerende Disney motiver. Med et VELUX Disney mørklægningsgardin kan dit barn dermed falde til ro i trygge omgivelser, der hjælper gode drømme på vej.

Hvilket barn har ikke fulgt intenst med, når Bambi skal ud på isen for første gang. Eller når Peter Plys sidder fast i Ninka Ninus’ hul, fordi han igen har spist for meget honning. Nu kan de eventyrlige historier med alle børnenes yndlingsfigurer blive en del af børneværelset, og samtidig give børnene mere komfort og ro.

VELUX Disney Kollektion byder på 12 forskellige motiver med alle de kendte figurer fra Disney. Gardinerne er nemme at klikke på vinduet, så du kan bruge dem efter behov. De giver optimal mørklægning, samtidig med de inspirerer dit barn på vej ind i drømmeland. På den måde skaber de ideelle forhold for dit barns søvn og udvikling.
 
Med VELUX mørklægningsgardiner kan du skabe et trygt og roligt drømmeland til dit barn.

Download foto i stor størrelse

Om VELUX Gruppen
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter og produkter til fjernbetjening. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.450 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på velux.com

Pressemateriale på VELUX Media Centre
Se og download vores nyhedsvideoer, fotos og pressemateriale på VELUX Media Centre på press.velux.com. Klik her for at modtage VELUX Nyheder.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Telefon: 45 17 46 47
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
velux.dk og veluxshop.dk
Følg VELUX Danmark på facebook.com/VELUX