Copenhagen,
29
Januar
2018
|
12:16
Europe/Amsterdam

Se dit hjem i et helt nyt lys med VELUX dagslys-app

Download

Verdens første virtual reality dagslys-app er netop lanceret og giver dig mulighed for at se, hvordan dit hjem forandres, når dagslyset får frit spil.

App’en hedder MyDaylight og er et must for dig, der har husprojekter og boligindretning i tankerne. Den danske ovenlysproducent VELUX viser, hvordan dagslys bringer nyt liv ind i vores hjem. Et lille børneværelse føles dobbelt så stort. I køkkenet har madlavningen bedre betingelser. Og et sted i stuen, der før lå hen i mørke, får pludselig ny betydning.

MyDaylight visualiserer på let og legende vis effekten af mere og bedre dagslys i hjemmet. App’en gør det muligt at eksperimentere og forstå den betydning, dagslyset har i lige præcis din bolig.

Du ”bygger” et rum i app’en ved at indtaste oplysninger om værelsestype, gulvdimensioner, tag- og loftshøjde. Derefter tilpasses rummet ved at tilføje facade- og ovenlysvinduer, gulv- og vægfinish, rummets placering og meget mere.

Efter cirka ti minutter får du en digital simulering, der giver en virkelighedstro genskabelse af rummet, og den forvandling dagslyset har påført. Så nemt er det.

App’en er bygget på avanceret spilteknologi og sørger via komplekse dagslysberegninger for, at rummet simuleres præcist og herefter vises i enten 360o eller virtual reality*.

Dagslys har en fantastisk evne til at ændre opfattelsen af rum. Vi ved dog, at det kan være vanskeligt at forestille sig for den enkelte boligejer. MyDaylight formår at gøre dagslyset håndgribeligt og er derfor et nyttigt værktøj for dem, som overvejer ovenlys eller interesserer sig for indretning generelt,
siger Artur Slupinski, arkitekt og dagslysekspert i VELUX Danmark

App’en er udviklet til både iPhone og Android-telefoner og kan hentes gratis i App Store eller Google Play Store. Læs mere om app’en på velux.dk/mydaylight.

*Kræver VR-briller

Om VELUX Danmark

Om VELUX Gruppen 

 

I mere end 80 år har ovenlysvinduer fra VELUX skabt bedre og sundere hjem verden over ved at lukke dagslys og frisk luft ind gennem taget. Vores brede produktsortiment omfatter ovenlysvinduer og -moduler til skrå og flade tage, gardiner og solafskærmning, rulleskodder samt monterings- og smart home-løsninger. Vores produkter hjælper med at skabe lyse, sunde og energieffektive rum for dem, der bor, arbejder, lærer og leger under taget. Vi arbejder globalt med salgs- og produktionsaktiviteter i 37 lande og beskæftiger omkring 11.500 medarbejdere verden over. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, der er ejet af Villum Fonden og medlemmer af Kann Rasmussen-familien. I 2025 omsatte VELUX Gruppen for 2,97 milliarder euro, mens VKR Holding omsatte for 4,11 milliarder euro. Samme år donerede Villum Fonden og VELUX FONDEN tilsammen 306 millioner euro til velgørende aktiviteter.  

 

For flere oplysninger om VELUX Gruppen på, besøg velux.dk