04
Juni
2012
|
00:00
Europe/Amsterdam

Samfundsøkonomiske fordele ved bæredygtige bygninger

Se dit hjem med ovenlysvinduer ved hjælp af den nye VELUX Experience App.
VELUXPageContent


Du tager blot et billede af dit rum og herefter kan du indsætte ovenlysvinduer i fotoet, lege med placeringen og se effekten af dagslys i dit hjem.

Mange danske familier leger med idéen om at få mere lys i hjemmet med ovenlysvinduer. Det bliver dog ofte ved idéen, for det er svært at visualisere, hvordan vinduet kommer til at se ud på skråvæggen eller i loftet, hvilken forskel lyset vil gøre, og hvordan det vil falde i rummet.

Dét råder VELUX Danmark nu bod på med en mobil app, der kan sætte ovenlysvinduer ind i dine værelser. Man finder den kombination af ovenlysvinduer, man ønsker at se, tager et billede af sit rum, og – vóila – du ser ovenlysvinduet som en integreret del af rummet. Endnu et par klik og du kan dele den nye indretning med dine venner på Facebook, Twitter eller Flickr. Du kan også opleve, hvordan forskellige vinduesløsninger skaber lys, og hvordan lyset fordeler sig i løbet af dagen.

Når du så har fundet den løsning, du ønsker, kan du hurtigt finde et byggemarked eller en VELUX certificeret håndværker i nærheden. App’en udnytter nemlig mobilens GPS, så du straks kan få personlig og kompetent rådgivning og gøre drømmen til virkelighed.

”Godt dagslys i boligen har stor betydning for vores helbred og velbefindende. Rigeligt dagslys gør os i bedre humør – og så er det også en genvej til at spare på det elektriske lys og dermed elforbruget. Vi ved det er svært at forestille sig, hvor meget dagslys der kommer ind i rummet gennem et ovenlysvindue, og hvor meget det betyder for oplevelsen af rummet. Experience App’en er derfor et rigtig godt visualiserings- og inspirationsværktøj,” siger Jesper Salskov Jensen, direktør for VELUX Danmark A/S.

Experience App fås til iPhone og forventes at komme til Android i efteråret 2012.  Den kan downloades gratis på App Store, og på velux.dk kan du se en præsentationsvideo.



Med den nye VELUX Experience app kan du prøve VELUX vinduer hjemme hos dig selv, og opleve hvad dagslys kan gøre ved din bolig.

Download foto i stor størrelse



Scan QR koden og hent gratis den nye VELUX
Experience App.
Version til Android forventes klar i efteråret 2012.


Kontaktperson:
Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Telefon: 45 17 46 47
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com 
velux.dk

Om VELUX Gruppen
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.600 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på velux.com.