30
April
2013
|
00:00
Europe/Amsterdam

Ren afslapning: Styr solen fra sengen

Lige så dejlig og berusende solen kan være, når vi ikke har set den i lang tid, lige så generende kan den være, hvis man gerne vil sove uforstyrret eller se yndlingsserien i tv.
VELUXPageContent

Nu lancerer VELUX Gruppen et nyt elektrisk energigardin i lækkert design, så du kan styre solen fra sengen.

Med det nye elektriske energigardin i smuk plisséstruktur fra VELUX Gruppen er det blevet væsentligt nemmere at styre, hvor meget dagslys, man ønsker at få ind i sit soveværelse. Man kan nemlig helt enkelt køre gardinet lidt eller helt op eller ned ved et tryk på fjernkontrollen.

Fine finesser i én løsning
Energigardinet er dog mere end blot et smukt gardin til ovenlysvinduet. Det opfylder med sine fine finesser flere behov på én gang. Som navnet antyder, har det nye elektriske gardin en energimæssig fordel: Imellem to lag plisseret stof, som fremstår i enkelt design uden forstyrrende snoretræk, og som fås i flere forskellige smukke farver, er der et indbygget aluminiumsmateriale, der forbedrer isoleringen med helt op til 34%, når gardinet er trukket helt ned. På den måde er gardinet med til at forbedre rummets indeklima, så man har det behageligt indenfor.

En anden fin detalje ved energigardinet er mørklægningseffekten. Gardinet kan nemlig holde en væsentlig del af dagslyset ude, når det er rullet ned, så man kan drømme sødt på en lys sommernat eller hygge med chai-te og tv uden at skulle gætte, hvad der er på skærmen, fordi solen blænder.

Det helt nye er dog, at man kan rulle gardinerne ned på de ovenlysvinduer, der er uden for rækkevidde. Det gøres via kontrolenheden, som man enten kan have liggende ved siden af sig eller have hængende på væggen. Kontrolenheden, som følger med den nye generation elektriske ovenlysvinduer som standard, er brugervenlig og har en ikonbaseret touch-screen, der er nem at betjene. Det er derfor let at få gardinet, som er fæstnet i toppen af vinduet, til at køre op eller ned til den ønskede position – når man vil. F. eks. ved at vælge ’god morgen’-indstillingen, så gardinerne automatisk kører op, når man vil vækkes.

Optimalt indeklima
Vælger man at kombinere energigardinet med en udvendig elektrisk VELUX INTEGRA® markise kan de to unikke produkter være med til at skabe det helt optimale indeklima hele året. Energigardinet kan om vinteren reducere boligens varmetab i kraft af isoleringsmaterialet. Den udvendige markise kan holde solens varmende stråler væk fra ruden om sommeren, og man undgår derfor ubehagelig overophedning indenfor. Endda uden at lukke alt dagslys ude, for markisens dug er transparent. På den måde vil man have det både lyst og rart i sin bolig på en varm sommerdag.

”Vi opholder os mange timer i vores bolig året rundt, så det er vigtigt at kunne styre indeklimaet både sommer og vinter. Man holder bedst varmen inde i boligen indefra, ligesom man bedst holder varmen ude af boligen udefra. Derfor vil det være optimalt at styre indeklimaet på begge sider af vinduet. Det kan man med vores energigardin sammen med markisen, uanset om du kan nå ovenlysvinduerne eller ej. Mere komfortabelt bliver det vist ikke”, siger Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark A/S.

Det elektriske energigardin er seneste nyhed inden for det elektriske VELUX INTEGRA® produktprogram. Læs mere om energigardinet og den udvendige markise på veluxshop.dk hvor du også kan finde nærmeste forhandler og købe produktet direkte. 


Styr solen fra din seng Med det fjernbetjente VELUX INTEGRA® energigardin kan du både mørklægge dit soveværelse og holde kulden ude på en kold vinterdag.

Download foto i stor størrelse

Om VELUX Gruppen
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produkt-porteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærm-ning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgs-selskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.600 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på velux.com.

The Newsmarket
Du kan finde videoer af broadcastkvalitet fra VELUX Gruppen på The Newsmarket: the-newsmarket.com/Velux

Førstegangsbrugere af The NewsMarket kan registrere sig på sitet. Har du spørgsmål til brugen af The NewsMarket, e-mail venligst journalisthelp@thenewsmarket.com

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Telefon: 45 17 46 47
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
velux.dk 
Følg VELUX Danmark på facebook.com/VELUXDanmark