Copenhagen,
11
Juni
2020
|
08:00
Europe/Amsterdam

VELUX klinkløsning vinder Red Dot Award for fremragende kvalitetsdesign

Download

VELUX Gruppen er stolte over, at ovenlysmodulsystemet VELUX klinkløsning er tildelt "Red Dot, Product Design 2020" for sit design af høj kvalitet.

Den internationale Red Dot-jury gav det eftertragtede kvalitetsstempel til klinkløsningen, som er det nyeste produkt inden for VELUX ovenlysmoduler. Dermed er VELUX en af ​​vinderne i verdens mest berømte designkonkurrence.

 

Vi er selvfølgelig dybt beærede over at modtage dette kvalitetsstempel for fremragende produktdesign. Vores produkter bidrager med dagslys og frisk luft for at forbedre menneskers livskvalitet. Det er kernen i vores brand. Red Dot-mærkatet kan være med til at øge kendskabet til vores produkters kvalitet og forbinde vores produkter - i dette tilfælde ovenlysmodulsystemet VELUX klinkløsning – med godt produktdesign,
siger David Briggs, CEO i VELUX Gruppen.

Mange rækker af ovenlysmoduler skaber et stort glastag

Som navnet antyder, har den nye VELUX klinkløsning en unik klinkstruktur, hvor mange rækker af ovenlysmoduler kan sættes sammen for at skabe et stort glastag. Den er kendetegnet ved et minimalistisk design med en sammenhængende og elegant konstruktion med smalle støttebjælker.

 

Vi har udviklet VELUX klinkløsningen for at kunne tilbyde kunderne en løsning med maksimalt dagslys til større glastage. Dermed har vi udvidet vores produktsortiment fra moduler, der er monteret ved siden af hinanden til denne unikke klinkløsning. Vores monteringssystem kobler modulerne tættere sammen, og inddækningen sikrer en vandtæt løsning i det elegante VELUX ovenlysmoduldesign,
forklarer global R&D direktør, Erik Kjærgaard.
Download

Den nye VELUX klinkløsning er et teknologisk avanceret produkt, som er særligt egnet til kommercielle og offentlige bygninger, såvel nybyggeri som renovering.

Detaljeret evaluering af de indstillede produkter

I 2020 har designere og virksomheder fra 60 lande indstillet flere end 6.500 produkter til konkurrencen.

 

Vinderne af Red Dot Award har bevist, at de har skabt fremragende produkter, som er værdige til at vinde en pris. Produkterne har ikke kun vundet på grund af deres æstetik, men også takket være deres usammenlignelige funktionalitet. Med deres designs sætter vinderne nye standarder i deres branche. Jeg vil gerne ønske oprigtigt tillykke med succesen,
sagde Professor Dr. Peter ZEC, grundlægger og direktør for Red Dot.

Læs mere om VELUX klinkløsning

Download
Om VELUX Commercial

Om VELUX Gruppen 

 

I mere end 80 år har ovenlysvinduer fra VELUX skabt bedre og sundere hjem verden over ved at lukke dagslys og frisk luft ind gennem taget. Vores brede produktsortiment omfatter ovenlysvinduer og -moduler til skrå og flade tage, gardiner og solafskærmning, rulleskodder samt monterings- og smart home-løsninger. Vores produkter hjælper med at skabe lyse, sunde og energieffektive rum for dem, der bor, arbejder, lærer og leger under taget. Vi arbejder globalt med salgs- og produktionsaktiviteter i 37 lande og beskæftiger omkring 11.500 medarbejdere verden over. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, der er ejet af Villum Fonden og medlemmer af Kann Rasmussen-familien. I 2025 omsatte VELUX Gruppen for 2,97 milliarder euro, mens VKR Holding omsatte for 4,11 milliarder euro. Samme år donerede Villum Fonden og VELUX FONDEN tilsammen 306 millioner euro til velgørende aktiviteter.  

 

For flere oplysninger om VELUX Gruppen på, besøg velux.dk