14
September
2010
|
00:00
Europe/Amsterdam

Rabatkampagne skal give flere byggeprojekter

VELUX har startet en rabatkampagne, der giver husejere med boligrenoveringstanker mulighed for at spare penge på VELUX ovenlysvinduer eller markiser. Det giver tømrermestre udsigt til flere byggeprojekter. Rabatkampagnen løber frem til 30. november 2010.
VELUXPageContent

En ombygning af boligen er en stor beslutning, og det gælder derfor om at tænke alle muligheder ind i byggeprojektet. Uanset om det drejer sig om en udskiftning af gamle ovenlysvinduer eller et større ombygningsprojekt med udskiftning af taget, kan der være fornuft i at tænke dagslysrenovering ind i projektet. VELUX har en løsning til at få dagslys ned igennem ethvert tag, men her kan husejere ofte have brug for tømrerassistance til at finde den bedste løsning.

- Skal man som tømrer udføre et tagskift eller andet arbejde, der kræver indgreb i loft eller tagkonstruktion, kan det være en god idé at snakke med kunden om mulighederne for dagslysrenovering. Det er nemlig billigere for kunden at dagslysrenovere, når tømrerne alligevel er i gang med taget. Med efterårets rabatkampagne får tømrermestrene endda mulighed for at tilbyde deres kunder rabat på VELUX ovenlysvinduer og markiser, siger Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark A/S.

VELUX rabatkampagne indeholder to former for rabat. Vil kunden udskifte sine eksisterende ovenlysvinduer i forholdet én til flere ovenlysvinduer, kan man tilbyde en rabat på 20 procent på alle de nye vinduer. Vil kunden opgradere sine nuværende ovenlysvinduer med nye modeller i forholdet én til én, kan man tilbyde kunden en rabat på 50 procent på markiser. Det tilbud gælder også, hvis kunden vil etablere ovenlysvinduer i sit tag for første gang. Rabatten udbetales af VELUX direkte til boligejeren efter en nærmere fastlagt procedure, som VELUX har beskrevet på hjemmesiden www.velux.dk.

- Kampagnen skal gøre samarbejdet mellem VELUX og tømrermestrene endnu stærkere og være med til at få flere projekter med dagslysrenovering i hus på håndværkersiden. VELUX har husstandsomdelt kampagnefoldere til mere end 400.000 husejere med ældre huse. Desuden omfatter kampagnen massiv annoncering på TV2 og TV2 Charlie, annoncer i IdéNyt’s september-nummer samt i diverse boligmagasiner, siger Jesper Salskov Jensen.

Formålet er at synliggøre kampagnen over for potentielle kunder, så tømrermestrer landet over kan få henvendelser fra danske husejere, der vil i gang med at renovere. VELUX rabatkampagne kan derfor give udsigt til flere byggeprojekter hos tømrerne. I forbindelse med kampagnen kan tømrermestrene deltage i en salgskonkurrence, hvor den mester, der har lavet flest projekter (ikke flest vinduer) med dagslysløsninger, vinder en luftballontur.

Læs mere på www.velux.dk.


Med en dagslysrenovering kan kunden få hele udsigten med og meget mere dagslys og naturlig ventilation ind i rummet.

Download billede i større format


For mere information kontakt venligst:
Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Ådalsvej 99
2970 Hørsholm
Telefon: 45 16 45 16
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
Hjemmeside: www.velux.dk

Om VELUX
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.400 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.