Copenhagen,
06
April
2020
|
09:30
Europe/Amsterdam

Produktionen af VELUX ovenlysvinduer genoptages gradvist

VELUX Gruppens produktionsfaciliteter i Danmark vil fra den 14. april genoptage produktionen et par dage om ugen.

Download

Produktionen blev den 29. marts suspenderet i fire ud af fem danske produktionsfaciliteter grundet faldende europæisk salg, ophobning af lagervarer, samt forsyningsmangel på produktionskomponenter i forlængelse af COVID-19 virussituationen.

Genåbningen af de danske produktionsfaciliteter sker i forbindelse med, at andre VELUX faciliteter i Europa også genstarter produktionen. Beslutningen om gradvist at genoptage produktionen af VELUX ovenlysvinduer er taget med henblik på at genopfylde lagrene og for at imødekomme den aktuelle efterspørgsel i flere markeder. Herudover vil en begrænset genoptagelse opretholde stabiliteten på arbejdspladsen og støtte op om samfundets virke.

Følgende produktionsfaciliteter genoptager produktionen fra 14. april:

  • A/S Østbirk Bygningsindustri
  • Skærbæk Bygningsindustri A/S
  • Velterm A/S
  • Thyregod Bygningsindustri A/S

Produktionen genoptages tre hverdage om ugen. Antallet af ugentlige arbejdsdage justeres efter behov og vurderes ud fra salg, lagerbeholdning og tilgængeligheden af produktionskomponenter.

Under normale omstændigheder arbejder ca. 550 medarbejdere på ovennævnte produktionsfaciliteter. Smitteforebyggende hensyn er taget og kan ændres efter behov for at beskytte de medarbejdere, der vender tilbage til arbejdet, samt de leverandører og samarbejdspartnere, de interagerer med.

VELUX Gruppen vil fortsat monitorere udviklingen af COVID-19 og den deraf følgende indvirkning på salg og levering og vil træffe yderligere foranstaltninger i overensstemmelse hermed. Vores medarbejderes sundhed er fortsat højt prioriteret, ligesom vores samfundsmæssige pligt til at hjælpe med at forhindre spredningen af COVID-19 virussen er det, alt i mens vi sikrer leveringen af ovenlysprodukter til vores kunder.

Læs om VELUX Gruppens COVID-19 forebyggende initiativer og foranstaltninger her.

Om VELUX Gruppen

Om VELUX Gruppen 

 

I mere end 80 år har ovenlysvinduer fra VELUX skabt bedre og sundere hjem verden over ved at lukke dagslys og frisk luft ind gennem taget. Vores brede produktsortiment omfatter ovenlysvinduer og -moduler til skrå og flade tage, gardiner og solafskærmning, rulleskodder samt monterings- og smart home-løsninger. Vores produkter hjælper med at skabe lyse, sunde og energieffektive rum for dem, der bor, arbejder, lærer og leger under taget. Vi arbejder globalt med salgs- og produktionsaktiviteter i 37 lande og beskæftiger omkring 11.500 medarbejdere verden over. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, der er ejet af Villum Fonden og medlemmer af Kann Rasmussen-familien. I 2025 omsatte VELUX Gruppen for 2,97 milliarder euro, mens VKR Holding omsatte for 4,11 milliarder euro. Samme år donerede Villum Fonden og VELUX FONDEN tilsammen 306 millioner euro til velgørende aktiviteter.  

 

For flere oplysninger om VELUX Gruppen på, besøg velux.dk.