08
Februar
2012
|
00:00
Europe/Amsterdam

Ovenlysdesigner udnytter dagslyset bedre

Lys har utroligt stor betydning for vores velbefindende. Lys og mørke påvirker nemlig vores biologiske system og har derfor stor indflydelse på vores humør, energiniveau og døgnrytme.
VELUXPageContent

​Det bedste lys kommer fra dagslyset, og det er derfor vigtigt, at vores boliger er forsynet med den rette mængde dagslys, der passer til den aktivitet, der skal foregå i hjemmet.
 
Hver dag tilbringer vi adskillige timer inden døre, og det påvirker vores humør og sundhed. Derfor er det ideelt at indrette vores boliger, så mængden af dagslys passer til de aktiviteter, vi foretager os i de enkelte rum. VELUX ovenlysvinduer lader dobbelt så meget lys strømme ind i boligen som almindelige facadevinduer og gør boligen mere indbydende. Men placeringen af ovenlysvinduerne er lige så vigtig at tage stilling til.

- Man kunne nemt tro, at mere lys er lig med bedre lys, men sådan er det ikke altid. Flere ovenlysvinduer placeret jævnt i hele rummet vil eksempelvis resultere i et meget ensartet belyst rum, der kan virke oplevelsesfattigt. Grupper af ovenlysvinduer kan derimod skabe lysrum, der passer til rummets funktioner, mens overgangen mellem lysrummene er gode til at danne overgange mellem funktionsområderne i boligen, siger Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark A/S.

Design selv det perfekte dagslysmiljø

VELUX ovenlysdesigner er et moderne web-værktøj, der gør det muligt for alle at blive dagslysarkitekt i eget hjem. Ved hjælp af 3D-grafik er det muligt at fylde mørke boliger med dagslys via både ovenlysvinduer, lystunneller eller ovenlyskupler til flade tage. Det er kun fantasien, der kan sætte grænser for hvilke dagslysløsninger, der skal installeres i boligen.

- VELUX ovenlysdesigner er et godt redskab, når du skal planlægge dagslyset i din bolig. Ved at simulere dagslysets bevægelser ud fra den ønskede placering af både ovenlys- og facadevinduer i dit rum, får du en fornemmelse af, hvordan lyset ændrer sig i rummet efter solens bane over himlen og årstidernes skiften. På den måde har man optimale forudsætninger for at finde den perfekte dagslysløsning, siger Jesper Salskov Jensen.

Mere information:
På velux.dk kan man finde inspiration til spændende dagslysmiljøer og visualisere ideerne med VELUX ovenlysdesigneren.
 
Dagslyset er blandingslys
Dagslyset i vores huse består af en blanding af sollys, himmellys og reflekteret dagslys. Den rette kombination af de tre dagslysformer kan give spændende rum i boligen.
 
  • Sollys er den direkte solstråling ind gennem vinduerne. Det giver rummet karakter med stærke lys- og skyggevirkninger og når længere ind i boligen, særligt i forårs- og efterårsmånederne, hvor solen står lavt. Til gengæld kan det også genere øjnene og derfor kræve afskærmning.
  • Himmellys er det lys, vi har mest af i boligen, og det vi kan kalde grundbelysning. Himmellyset belyser rummet blødt og ensartet, men aftager med afstanden til vinduet. En god huskeregel er, at man helst skal kunne se himlen fra de steder i rummet, hvor man har behov for rigeligt dagslys.
  • Reflekteret dagslys er det lys, som de udendørs omgivelser reflekterer ind gennem vinduerne, og som rummets overflader kaster tilbage til vores øjne. Mørke vindueskarme, mørke gulve, lofter og vægge ”stjæler” en stor del af dagslysets refleksion i rummet.

 

3099.jpg
VELUX Ovenlysvinduer kan bruges til at skabe spændende og indbydende lysrum i boligen.
Download billede i større format
 

Kontaktperson:
Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Telefon: 45 17 46 47
Fax: 45 16 45 55
Mail: velux-dk@velux.com
velux.dk

Om VELUX Gruppen
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.600 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.