13
August
2013
|
00:00
Europe/Amsterdam

Nye lysningspaneler gør det nemmere at være håndværker

De nye VELUX lysningspaneler sætter traditionelt udført lysninger til vægs – både når det gælder montagetid og det færdige resultat.
VELUXPageContent

Lysningspanelernes nye og moderne design gør det både nemmere og hurtigere at udføre ovenlysvinduernes lysninger. Samtidig sikrer det en tæt og bedre isolering omkring ovenlysvinduet.

Montagen – hurtigt og nemt
De nye lysningspaneler er nu fremstillet af vand- og fugtafvisende kunststof af høj kvalitet. Panelerne fås i tre dybder på 30, 40 og 50 cm og er lette at tildanne, så de passer til ovenlysvinduets lysningshul. Panelerne kan tilpasses eksisterende vindueshuller, og ved taghældning mellem 25° og 65° opnås vandrette og lodrette tilsætninger.
 
Lysningspanelerne samles hurtigt og nemt, fordi de nye monteringsbeslag ikke længere skal skrues på, men blot klikkes på. Det nye klikdesign betyder endvidere, at beslagene ikke kan monteres forkert, og at lysningspanelerne kan udføres med færre skruer.

Alt i alt betyder det, at håndværkeren kan spare kostbar montagetid ved at bruge færdige lysningspaneler til ovenlysvinduernes lysninger.

Elegant design forenet med bedre isoleringsevne
Det lodrette lysningspanel under ovenlysvinduet sikrer en god luftgennemstrømning op langs ruden og har nu et skarpt knæk i stedet for buet udformning. Det nye design betyder, at lysningens første 7 cm under ovenlysvinduet monteres vinkelret på karmen. Det skaber ekstra plads til isolering omkring vinduet, så risikoen for kuldebroer minimeres betragteligt. Samtidig sikrer den medfølgende dampspærre en lufttæt tilslutning, så konstruktionen holdes tør. Det har betydning for et godt indeklima med et minimalt varmetab ved ovenlysvinduerne.

Også velegnet til vådrum
VELUX lysningspaneler er fugtbestandige og oplagt at anvende til ovenlysvinduer i vådrum. Og så spares malearbejdet, da panelerne ikke skal efterbehandles.

”De nye lysningspaneler er et godt og effektivt produkt for håndværkeren, og med de nye paneler har vi gjort montagen endnu mere enkel. Panelerne kan nu anvendes i alle husets rum – selv på badeværelserne. Det er en optimal løsning for såvel håndværkeren som husejeren”, siger Jens Bruun Nielsen, teknisk chef i VELUX Danmark.

Læs mere om de nye lysningspaneler på velux.dk eller kontakt nærmeste forhandler.

Med VELUX lysningspaneler er arbejdet hurtigt færdigt med et smukt, professionelt resultat – helt uden efterbehandling.

Download foto i høj opløsning

Om VELUX Gruppen
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.600 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på velux.com

The Newsmarket
Du kan finde videoer af broadcastkvalitet fra VELUX Gruppen på The Newsmarket: thenewsmarket.com/Velux

Førstegangsbrugere af The NewsMarket kan registrere sig på sitet. Har du spørgsmål til brugen af The NewsMarket, e-mail venligst journalisthelp@thenewsmarket.com

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Telefon: 45 17 46 47
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
velux.dk og veluxshop.dk 
Følg VELUX Danmark på facebook.com/VELUXDanmark