15
Maj
2012
|
00:00
Europe/Amsterdam

Model Home 2020 nomineret til EU-Kommissionens bæredygtighedspris

Model Home 2020, skabt af VELUX Gruppen, er netop blevet nomineret til Europa-Kommissionens prestigefyldte bæredygtighedspris​, Sustainable Energy Europe Award 2012.
VELUXPageContent


VELUX Model Home 2020 er blandt de 25 nominerede til dette års Sustainable Energy Europe Awards, som uddeles i Bruxelles den 19. juni 2012 under EU Sustainable Energy Week. De nominerede består af projekter søsat af hhv. fælleseuropæiske partnerskaber samt projekter fra 14 EU-medlemslande og er fordelt på fem kategorier: Kommunikation, Forbrug, Uddannelse, Rejser samt Bolig, hvoraf Model Home 2020 er nomineret i sidstnævnte.

- Vi har arbejdet på Model Home 2020-eksperimentet i de seneste fire år med det formål at undersøge, hvorledes energieffektivitet kan forenes med et godt indeklima baseret på dagslys og frisk luft. De seneste målinger viser, at vi med nutidens produkter kan bygge huse, der lever op til energikravene i 2020, siger Lone Feifer, projektchef i VELUX Gruppen.

Bæredygtige energiresultater
Vinderprojekterne repræsenterer en række eksempler på en fremragende indsats inden for bæredygtig energi. De skal være til inspiration for andre energiaktører i og uden for Europa. Model Home-projekterne tager afsæt i Aktivhus-principperne, som handler om, at bygningerne skal give mere, end de tager, i samspillet mellem energi, indeklima og miljø. Nomineringen kan bidrage til at få sat fokus på Aktivhus-principperne som udgangspunkt for fremtidens byggeri.

De fem vindere bliver offentliggjort ved en prisoverrækkelse SEE Awards Ceremony med deltagelse af EU's energikommmissær Günther H. Oettinger. Overrækkelsen, der finder sted i Bruxelles den 19. juni 2012, er højdepunktet under EU Sustainable Energy Week. Her deltager hvert år flere hundrede organisationer i et ugelangt arrangement om bæredygtig energi i EU, og det er den vigtigste begivenhed inden for energieffektivitet og vedvarende energi i Europa. I samme uge afholdes desuden Active House Symposium. Læs mere her.

Om EU-Kommissionens bæredygtighedspris
EU-Kommissionens Sustainable Energy Europe (SEE) Awards blev uddelt første gang i 2006 som en anerkendelse til fremragende europæiske projekter inden for vedvarende energi og energieffektivitet, kendetegnet ved stor gennemslagskraft og mulighed for udbredelse til andre projekter. Bag prisen står mere end 1.200 initiativtagere fra de 27 EU-medlemslande og en række lande uden for EU; initiativet har således haft støtte fra et stærkt netværk gennem de seks år, det har eksisteret, heriblandt offentlige myndigheder, private virksomheder, universiteter, græsrødder og brancheorganisationer. Læs mere her.

Det er muligt at læse mere om det nominerede VELUX Model Home 2020-projekt her.

Om VELUX Gruppen
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.600 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Læs mere på www.velux.com.

CarbonLight-Homes_280x209.jpg
CarbonLight Homes, England

Green-Lighthouse_280x209.jpg
Green Lighthouse, København

Licht_Active_Haus_280x209.jpg
LichtActiv Haus, Tyskland
lystrup_280x209.jpg
Bolig for livet, Lystrup ved Århus
Maison-Air-et-Lumiere_280x209.jpg
Maison Air et Lumière, Frankrig

Sunlighthouse_280x209.jpg
Sunlighthouse, Østrig

De seks huse i VELUX Model Home 2020-projektet er bygget i perioden 2009-2011 og er beliggende i hhv. Danmark, Tyskland, Østrig, Frankrig og England. Læs mere og download fotos her.

For yderligere information, kontakt venligst
Ghita Borring, VELUX presse, press@velux.com, +45 45 16 48 08 / +45 51 14 08 87.