27
April
2011
|
00:00
Europe/Amsterdam

Masser af dagslys i fladtagshuse

De flade tage er tilbage, men i en anden og mere bæredygtig stil end tidligere. I dag gælder nemlig helt andre og højere krav, hvad angår kvaliteten af både tagmaterialer og -konstruktion og en af tendenserne er at åbne boligen op ved hjælp af dagslys.
VELUXPageContent

Hos VELUX Danmark har man de sidste par år oplevet en stor stigning i efterspørgslen på energirigtige ovenlyskupler, der puster liv i et hvert mørkt rum.

Dagslys har stor betydning for menneskers trivsel, og derfor står ønsket om et stort lysindfald også højt på listen over danskernes boligdrømme. Ofte kan ønsket imødekommes ved hjælp af ovenlysvinduer - også til huse med fladt tag. Og VELUX Danmark har nogle helt særlige ovenlysløsninger, der er tilpasset arkitekturen på et hus med fladt tag. Det handler om den moderne VELUX ovenlyskuppel, der er skabt til det flade tag og giver et flot lysindtag og følelse af rummelighed.

”I 70’erne og 80’erne var ovenlyskuplen et kendt vinduesdesign på fladtagshuse. Nu er den igen blevet en efterspurgt model inden for ovenlysløsninger ikke mindst i forbindelse med renoveringsopgaver, hvor ældre kupler udskiftes til nye, men også ved nybyggeri af fladtagshuse, der igen er blevet populære efter et kraftigt kvalitetsløft af materialer og byggeteknik. Samtidig er VELUX ovenlyskupler langt mere energieffektive, fordi de har en langt bedre isoleringsevne, og det vil kunne ses på boligens energiforbrug,” fortæller Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark A/S.

Selve kuplen er produceret i akryl, er nem at rengøre og kræver ingen særlig vedligeholdelse. Under kuplen er der monteret en lavenergi-isoleringsrude. Den sørger for, at man undgår kondens og støjgener fra regn og hagl samtidig med, at man sparer energi, og derfor kan ovenlyskuplen installeres i ethvert rum.

En lys idé

Med VELUX ovenlyskuplen bliver lyset lukket ind fra alle sider alle dage – selv på en grå regnvejrsdag. Vinduer, der er orienteret mod himlen, som for eksempel ovenlyskupler, giver dobbelt så meget dagslys som vinduer placeret i facaden. Samtidig fremstår kuplens design diskret og påvirker derfor ikke husets arkitektur nævneværdigt.

VELUX ovenlyskupler tilbyder en topmoderne og teknisk avanceret ovenlysløsning ved hjælp af det intelligente styresystem INTEGRA. VELUX INTEGRA-ovenlyskuplen er den oplukkelige udgave af fladtagsvinduet og kommer med en fjernbetjening, der gør det muligt at fjernstyre kuplen. Derudover kan den programmeres i forhold til udluftning, ligesom den er udstyret med en regnsensor, der lukker vinduet øjeblikkeligt ved den første dråbe regn.

Spar på energien

Udover at bidrage med et forbedret lysindtag kan ovenlysvinduer også bidrage til et godt indeklima såvel som et lavere energiforbrug. Den øgede mængde dagslys oppefra reducerer behovet for elektrisk lys i boligen, mens solens stråler tilfører rummet gratis varme, og det mindsker automatisk det samlede energiforbrug. Og synes man, at sommersolens stråler bliver for skrappe kan de dæmpes med et elektrisk betjent plisségardin, der monteres på rammen under isoleringsruden og styres af INTEGRA-fjernbetjeningen.


VELUX ovenlyskuplen puster lys i dunkle rum, og så er den som skabt til det flade tag, fordi den ikke forstyrrer husets udvendige arkitektur.

Download billede i større format


For mere information kontakt venligst:

Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Telefon: 45 16 45 16
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
Hjemmeside: www.velux.dk

Om VELUX Gruppen

VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.600 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.