Magasinet Daylight & Architecture vinder international pris
Daylight & Architecture har modtaget prisen "Best of Corporate Publishing" i kategorien håndværk, byggeri og arkitektur.
Juryen tildelte Daylight & Architecture førsteprisen med denne begrundelse:
- Et vinduesmagasin uden vinduer. Daylight & Architecture bringer dagslys ind i arkitekturens komplekse verden gennem sanselige og inspirerende temaer, og samtidig præsenterer magasinet brandet på fremragende vis. Det banebrydende grafiske koncept har også været et afgørende element i juryens afgørelse.
Der var indstillet 650 publikationer i 34 kategorier til BCP Awards 2010.
En platform for dialog om dagslys i arkitekturen
VELUX Gruppens grundlægger, Villum Kann Rasmussen, opfandt ovenlysvinduet i 1942. Han gav sin virksomhed navnet VELUX, som er en sammensætning af VE for ventilation og LUX, som er det latinske ord for lys. Siden da har dagslysets betydning i arkitekturen og for menneskers velbefindende været en hjørnesten i VELUX Gruppens arbejde. Der er et stærkt link mellem VELUX Gruppens forretning og bygningsdesign, og det overordnede mål er at fokusere på dagslys og frisk luft som væsentlige elementer, når det gælder om at skabe bedre boligmiljøer i menneskers dagligdag.
Dette mål er også den platform, VELUX Gruppen bygger på ved udarbejdelsen af magasinet Daylight & Architecture, som forsøger at tage emner op og præsentere synspunkter og vinkler om fortidens, nutidens og fremtidens arkitektur med masser af dagslys og frisk luft.
Formålet med magasinet er at stille en platform til rådighed for dialog mellem forskellige faggrupper og på den måde inspirere og understøtte debatten om arkitektur, især når det gælder dagslys.
Daylight & Architecture udkom første gang i 2005. Der er nu udkommet 13 numre i 40-50.000 eksemplarer til arkitekter og projekterende i 25 lande.
Hvert nummer udvikles af en projektgruppe i VELUX Gruppen i samarbejde med en ekstern redaktør, Jakob Schoof fra Institut für Internationale Arkitektur-Dokumentation, en fotoredaktør, Torben Eskerod, kreativ direktør Bjørn Kusoffsky og grafisk designer Per Carlsson fra Stockholm Design Lab. Magazinet trykkes af GZD, DESIGNPRESS GMBH i Ditzingen, Tyskland.
![]() | Daylight & Architecture #12 fokuserer på det flow, der sker igennem byer. Der blev udviklet et specielt grafisk koncept for dette nummer, og elleve personer blev bedt om at beskrive et specifikt flow i en by og et indsatsområde i relation til bæredygtighed i byer. D&A #12 indeholder også et interview med C40 sekretariatet om dets holdning til klimaforandringer, et interview med daværende miljøminister Connie Hedegaard og en artikel, hvor VELUX Gruppens adm. direktør Jørgen Tang-Jensen fortæller om, hvordan virksomheden forholder sig til og tackler den klimamæssige udfordring. Man kan læse mere på da.velux.com. |
Om BCP Award
Der var indstillet 650 publikationer i 34 kategorier til BCP Awards, som dermed er den største pris for corporate udgivelser. Prisen blev indstiftet i 2003 og er tildelt hvert år siden. Man kan læse mere på www.bcp-award.com.
Om VELUX Gruppen
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.400 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.
The Newsmarket
Du kan finde videoer af broadcastkvalitet fra VELUX Gruppen på The Newsmarket: www.thenewsmarket.com/Velux
For mere information kontakt venligst:
Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Ådalsvej 99
2970 Hørsholm
Telefon: 45 16 45 16
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
Hjemmeside: www.velux.dk