23
September
2013
|
00:00
Europe/Amsterdam

Lystunnel gør mørke rum lyse

Vinteren nærmer sig og kan bringe snemasser med sig, som lægger sig som en tyk dyne på tagets vinduer.
VELUXPageContent

Her er nogle enkle tips til, hvordan du beskytter dine ovenlysvinduer, så du stadig kan nyde den friske luft og dagslyset gennem taget i de kolde måneder.

Når vinteren nærmer sig
I det sene efterår er det vigtigt at sikre sig, at tagrender og området omkring ovenlysvinduerne er renset. Der kan ligge blade og andet nedfald, som man bør fjerne for at sikre sig, at regnvand og smeltevand fra sne frit kan passere væk fra vinduet, når vinteren og sneen kommer. 

Når sneen er faldet
Brug en kost til at feje sneen væk fra ovenlysvinduerne og fra taget under vinduerne. I mange tilfælde kan det gøres indefra ved at åbne vinduet, eller det kan gøres fra en altan eller stige. Blivende sne kan smelte og fryse til is, og ophobet is under vinduet kan forhindre smeltevand i at blive ledt væk fra taget. Derfor er det vigtigt at huske at feje sneen væk.

Sørg for at ovenlysvinduerne er lukket helt i, når der ligger sne på tag og vinduer. Ventilationsklappen skal også være helt lukket, så der ikke kan dryppe vand ind. Når sneen er blevet fejet væk, er det en god idé at huske at ventilere rummet ved at åbne vinduet 5-10 min. ad gangen et par gange om dagen.

Hvis du har et hus med lav taghældning, skal du være opmærksom på, at smeltevand og sne ikke løber lige så let væk som på tage med større hældning. Du skal derfor være ekstra opmærksom på at vedligeholde området omkring dine ovenlysvinduer.

Følger du disse enkle råd, kan du hele vinteren nyde både frisk luft og dagslys gennem dine ovenlysvinduer.

Kilde: VELUX Gruppen

Ved at følge nogle enkle råd til at beskytte dine ovenlysvinduer kan du trygt gå vinteren i møde. Har du et energigardin kan du endda reducere varmetabet gennem ruden med op til 34%.

Download foto i højopløsning

Om VELUX Gruppen
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter og produkter til fjernbetjening. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.600 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på velux.com.

Pressemateriale på VELUX Media Centre
Se og download vores nyhedsvideoer, fotos og pressemateriale på VELUX Media Centre på press.velux.com. Klik her for at modtage VELUX Nyheder.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Telefon: 45 17 46 47
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
velux.dk og veluxshop.dk 
Følg VELUX Danmark på facebook.com/VELUXDanmark