12
Oktober
2010
|
00:00
Europe/Amsterdam

Lyset i La Rochelle

Torsdag og fredag i denne uge vil 24 arkitektstuderende udforske La Rochelles gader i et forsøg på at fange byens lys på film. Det sker i forbindelse med en workshop arrangeret af VELUX Gruppen.
VELUXPageContent

Virksomheden står bag to store arrangementer i La Rochelle i weekenden, nemlig starten på VELUX 5 OCEANS og fejringen af vinderne i konkurrencen International VELUX Award 2010 for Students of Architecture.

De 24 unge, der skal filme i La Rochelles gader, er de studerende, der har vundet eller fået hædrende omtale i International VELUX Award 2010. VELUX Gruppen har ønsket at give de studerende mulighed for at lære hinanden at kende og samarbejde og har derfor inviteret dem til at deltage i en to-dages workshop før selve prisoverrækkelsen. Louise Grønlund, der vandt International VELUX Award 2006 og nu er PhD-studerende i dagslys på Arkitektskolen i Århus, er leder af workshoppen.

”Formålet med workshoppen er at få et billede af de studerendes forskellige måder at se og opleve lys på. De kommer fra alle egne af verden og repræsenterer vidt forskellige opfattelser af lysets rolle i arkitekturen. I nordisk arkitektur for eksempel hungrer vi nærmest efter lys, i modsætning til Sydeuropa hvor arkitekturen snarere fokuserer på at holde lyset ude. Ved at bringe disse forskellige perspektiver sammen håber vi at få skabt en spændende film om lyset i La Rochelle – en film, der udtrykker forskelligheden, foranderligheden og lysets stoflighed,” forklarer Louise Grønlund.

I løbet af workshoppen skal de studerende filme i La Rochelle, afbrudt af diskussioner i plenum på hotel St. Jean d’Acre, hvor de studerende bor, medens de er i den franske havneby. Filmen om lyset i La Rochelle bliver vist ved prisoverrækkelsen på Espace Encan lørdag aften, hvor mere end 600 gæster fra hele verden er inviteret til at fejre ”morgendagens lys”.

VELUX Gruppens arrangører af International VELUX Award understreger vigtigheden af at arbejde med de kommende generationer af arkitekter:

“Vi er altid overordentlig glade for at se de ideer og refleksioner, vi modtager fra de studerende. Det er imponerende at se, hvordan de arbejder med emnet dagslys, og opleve den energi, hvormed de kaster sig over projekterne. Hen over årene er der med de projekter, vi har modtaget i International VELUX Award, skabt en overdådighed af inspiration fra morgendagens arkitekter, som kommer til at sætte dagsordenen i debatten om ikke alene dagslys, men også bæredygtigt byggeri i fremtiden,” siger Per Arnold Andersen, en af personerne bag International VELUX Award.

På havnen mellem Espace Encan og VELUX 5 OCEANS-byen ligger VELUX House, der repræsenterer VELUX Gruppens vision om bæredygtigt byggeri i energineutrale, præfabrikerede boliger. Huset er åbent for offentligheden mellem 9 og 18.

Den smukke, franske havneby La Rochelle, der både danner rammen om starten på VELUX 5 OCEANS og fejringen af vinderne i konkurrencen International VELUX Award 2010 for Students of Architecture. 

Download billede i større format

Om VELUX Gruppen

VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.400 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.

The Newsmarket

Du kan finde videoer af broadcastkvalitet fra VELUX Gruppen på The Newsmarket: www.thenewsmarket.com/Velux.

Førstegangsbrugere af The NewsMarket kan registrere sig på sitet. Har du spørgsmål til brugen af The NewsMarket, e-mail venligst journalisthelp@thenewsmarket.com.

Detaljerede oplysninger om jurymødet, vinderne, fotos, film og grafik kan downloades fra pressesektionen på iva.velux.com og som beskrevet nedenfor, når vinderne er offentliggjort:

FTP server: ftp://partnerftp.vkr-holding.com
User name: ftp_velux_press
Password: $ddz5587

For yderligere information kontakt venligst:

Lone Ellersgaard, pressechef
VELUX Gruppen
Ådalsvej 99
DK-2970 Hørsholm
Telefon kontor: +45 45 16 40 00
Telefon direkte: +45 45 16 48 18
Telefon mobil: +45 40 40 71 56
@:lone.ellersgaard@velux.com
www: www.velux.com