18
November
2013
|
00:00
Europe/Amsterdam

Juryen til International VELUX Award 2014

VELUX Gruppen er stolte over at kunne præsentere juryen til International VELUX Award 2014.
VELUXPageContent


Juryen består igen i år af en række personer fra arkitektverdenens absolutte elite, der skal bedømme en lang række indsendte projekter fra arkitektstuderende over hele verden. Det overordnede tema for konkurrencen er ”Light of Tomorrow", og juryen vil kåre og præmiere de bedste projekter samt uddele hædrende omtaler.

Juryen til International VELUX Award 2014 er blevet samlet i et samarbejde med International Union of Architects (UIA), og består af Craig Dykers fra USA, Roisin Heneghan fra Irland, Magda Mostafa fra Egypten, Catherine Slessor fra England samt Per Arnold Andersen fra Danmark, der repræsenterer VELUX Gruppen i juryen.

- I år fejrer vi tiåret for International VELUX Award, og markerer jubilæet ved at præsentere en erfaren jury bestående af en række anerkendte arkitekter, der siden 2004 har bidraget til at bevise IVA’s værdi og succes. Vi ved, at alle juryens medlemmer er meget spændte på at se de mange indsendte projekter fra studerende over hele verden og samtidigt opleve, hvor stor en udvikling IVA har gennemgået over de sidste ti år, siger Per Arnold Andersen, leder af VELUX Gruppens Videnscenter for Dagslys, Energi og Indeklima.

Juryen står foran en udfordrende, og spændende opgave, når de samles til jurymødet i juni 2014. De tidligere prisuddelinger har bevist, at den kommende generation af arkitekter besidder evnen til at tænke i arkitektonisk effektfulde, innovative og konceptuelle baner, hvilket Craig Dykers fik lov at opleve ved selvsyn, da han første gang var en del af juryen i 2004.

- Det måske vigtigste aspekt ved IVA er, at det skaber en mulighed for at tænke i nye arkitektoniske baner og berøre nogle drilske problemstillinger på et helt fundamentalt plan. Og det, at problemstillingerne bliver set i gennem de studerende og deres underviseres øjne og ikke de professionelles, er med til at skabe nogle spændende løsninger, sagde Craig Dykers i et essay offentliggjort som en del af International VELUX Award Yearbook 2004.

En jury i verdensklasse 
Juryens medlemmer bidrager alle med solide professionelle baggrunde, og den samlede er-hvervserfaring strækker sig fra design af internationalt anerkendte arkitektoniske vartegn til undervisning og arkitektonisk journalistik.



Craig Dykers sad i juryen ved International VELUX Award i 2004. Han er stiftende partner i Snøhetta, hvis nuværende arbejde blandt andet omfatter Biblioteket i Alexandria i Egypten, og National September 11 Memorial Museum Pavillon ved World Trade Center.

Download foto



Den irske arkitekt, Roisin Heneghan, er stiftende partner i Heneghan Peng Architects, der er berømte for at vinde verdens største arkitektkonkurrence om Grand Egyptian Museum i 2003, og som i dag er engageret i flere større projekter rundt omkring i verden. Roisin Heneghan var første gang en del af IVA’s jury i 2006.

Download foto



Magda Mostafa har en stærk baggrund inden for undervisning og var en del af IVA’s jury i 2010, hvor hun blev valgt til formand for juryen. Magda Mostafa er lektor på Det Amerikanske Universitet i Kairo og arbejder i øjeblikket som Special Needs Design Associate ved Pro-gressive Architects i Cairo. Magda Mostafa har repræsenteret UIA som jurymedlem i forskellige internationale konkurrencer.

Download foto

 



Juryens nyeste medlem er redaktøren af Architectural Review, Catherine Slessor. Catherine Slessor er en berømt og anerkendt arkitektonisk kritiker, der hele tre gange har vundet In-ternational Building Press Award for Architectural Journalists of the Year.

Download foto



Per Arnold Andersen er VELUX Gruppens repræsentant i juryen. Per Arnold Andersen er selv uddannet arkitekt, og har været en af de vigtigste drivkræfter bag International VELUX Award for arkitektstuderende, siden konkurrencen så dagens lys tilbage i 2003.

Download foto



Tilmeldingen af projekter til IVA er åben
Tilmelding til International VELUX Award 2014 har været åben siden den 2. september og foregår online, hvor de studerende skal registrere sig senest den 3. marts for at kunne deltage i konkurrencen. Den endelige deadline for indsendelse af projekter er den 2. maj 2014.

Du kan læse mere omkring International VELUX Award og få mere detaljerede oplysninger om tilmelding og deltagelse på iva.velux.com, og du kan følge os på facebook.com/internationalveluxaward

Om International VELUX Award

  • Den 2. september 2013 offentliggjorde og åbnede VELUX Gruppen konkurrencen for arkitektstuderende, International VELUX Award 2014. IVA fejrer og fremhæver kvaliteten af afsluttede projekter i alle skalaer lige fra arkitektoniske komponenter i mindre skala til arkitektoniske projekter i større urbane sammenhænge eller abstrakte koncepter og eksperimenter. IVA er blevet uddelt hvert andet år siden 2004 og har i årenes løb udviklet sig til en global begivenhed, der tiltrækker et stigende antal stude-rende fra arkitektskoler verden over. Siden 2004 er mere end 3.200 individuelle projekter blevet indsendt fra studerende eller grupper fordelt på mere end 300 skoler over hele verden. Alle projekter kan ses eller genses på iva.velux.com.

  • I 2014 fejrer konkurrencen sit tiårs jubilæum med et stadigt stigende antal registreringer og indsendte projekter, der alle fokuserer på det overordnede tema, ”Light of Tomorrow". I 2012 modtog IVA hele 983 projekter fra studerende i 59 lande.
  • Konkurrencen er åben for alle registrerede arkitektstuderende – både som enkeltpersoner og som hold - fra hele verden. Hver studerende eller hold skal støttes og godkendes til deltagelse af en underviser fra en arkitektskole.
  • IVA’s jury består af internationalt anerkendte arkitekter, fagfolk og undervisere, der er udpeget i tæt samarbejde med The International Union of Architects (UIA).
  • Den samlede præmiesum er 30.000 euro. Juryen vil præmiere en række prisvindere samt uddele hædrende omtaler. Alle projekter vil blive udstillet på iva.velux.com efter offentliggørelsen af vinderprojekterne ved prisoverrækkelsen i oktober 2014.

Om VELUX Gruppen
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter og produkter til fjernbetjening. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.600 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på velux.com

Pressemateriale på VELUX Media Centre
Se og download vores nyhedsvideoer, fotos og pressemateriale på VELUX Media Centre på press.velux.com. Klik her for at modtage VELUX Nyheder.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Telefon: 45 17 46 47
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
velux.dk og veluxshop.dk
Følg VELUX Danmark på facebook.com/VELUXDanmark