13
December
2010
|
00:00
Europe/Amsterdam

Infrastrukturen skal være med til at sikre danske arbejdspladser

Transportministeren til debatmøde med medarbejderne på VELUX Gruppens danske logistikcenter og centrallager i Kolding.
VELUXPageContent

Transportminister Hans Christian Schmidt stillede i dag op til debat om, hvad der skal til for at sikre danske arbejdspladser og vækst i den globale konkurrence. Det foregik i forbindelse med en rundvisning på VELUX Gruppens logistikcenter og centrallager i Kolding. En arbejdsplads for knap 240 af VELUX Gruppens omkring 10.000 medarbejdere.

Ministeren gav i et kort indlæg til debatten med VELUX medarbejderne sit bud på, hvordan der fra regeringens side arbejdes med udvikling af infrastrukturen for at imødekomme de udfordringer, Danmark og de danske virksomheder står over for i Danmark og regionen.

Og fra de omkring 80 medarbejderne, der deltog i debatmødet med ministeren, blev der rejst mange forskellige spørgsmål om, hvad der arbejdes med fra ministerens og regeringens side for at sikre trafik, infrastruktur og arbejdspladser i Danmark. Og hvad der gøres for at øge konkurrencekraften og væksten i Danmark?

Også fra VELUX koncerndirektør, David Meyer, var der bidrag til debatten, da han i sin velkomst til ministeren for transportområdet blandt andet sagde:

- Vi ved godt, der ikke er nogen ”Quick fix” og nemme løsninger på de udfordringer, vi står overfor i Danmark. Opgaven er stor, og den kræver samarbejde, hvis vi skal klare os i den stigende globale konkurrence, både som nation og som virksomheder. Vi har nogle gode danske traditioner for uddannelse, mobilitet på arbejdsmarkedet og for en udviklet infrastruktur. Men vi er nødt til at indse, at Danmark ikke længere har et forspring på områder, hvor vi har haft det tidligere. Og det er nødvendigt for at kunne retfærdiggøre det høje løn- og skatteniveau, vi har i dag. Vi har brug for, at virksomhederne fortsat har konkurrencedygtige rammebetingelser at arbejde under, hvis vi skal bevare og udvikle danske arbejdspladser. Her ligger der en væsentlig udfordring, som vi bliver nødt til aktivt at samarbejde om at finde løsninger på.

- Det var et vældigt interessant besøg med en god debat om, hvordan vi får indtægter til at passe med udgifter. Det er dejligt at møde engagerede medarbejdere, der deltager konstruktivt i løsningen af landets problemer, og der kom helt sikkert gode forslag op, som jeg kan arbejde videre med, siger Transportminister Hans Christian Schmidt.


Transportminister Hans Chr. Schmidt besøger VELUX logistikcenter og centrallager i Kolding

Transportminister Hans Chr. Schmidt besøgte VELUX logistikcenter og centrallager i Kolding for at drøfte, hvad der skal til for at sikre danske arbejdspladser og vækst i den globale konkurrence.

Her ses han sammen med koncerndirektør David Meyer og logistikdirektør Peter Kragh Knudsen, VELUX Gruppen, der forklarer om lagerets funktion.

Fotograf: Johnny Wichmann

Download billede i større format


Om VELUX Gruppen

VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.400 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.

The Newsmarket

Du kan finde videoer af broadcastkvalitet fra VELUX Gruppen på The Newsmarket: www.thenewsmarket.com/Velux.
Førstegangsbrugere af The NewsMarket kan registrere sig på sitet. Har du spørgsmål til brugen af The NewsMarket, e-mail venligst journalisthelp@thenewsmarket.com.

For yderligere information kontakt:

Lone Ellersgaard, pressechef
VELUX Gruppen
Ådalsvej 99
DK-2970 Hørsholm
Telefon kontor: +45 45 16 40 00
Telefon direkte: +45 45 16 48 18
Telefon mobil: +45 40 40 71 56
@: lone.ellersgaard@velux.com
www: www.velux.com