“Indoor Generation”-film går viralt
Med tæt på 600.000 delinger og over 44 millioner visninger har filmen om os, “Indendørsgenerationen", taget internettet med storm. Den viser, hvordan vi udsætter os selv for alvorlige sundhedsrisici ved at opholde os indenfor næsten hvert minut af vores liv.
Den tre minutter lange video har skabt massiv debat på de sociale medier. Hundredtusinder af mennesker diskuterer de sundhedsmæssige risici, man udsætter sig selv for ved at være indenfor i 90 procent af døgnets 24 timer.
Debatten går på de alarmerende misforståelser om livet indenfor og berører blandt andet, at:
- Indeluften kan være op til fem gange mere forurenet end udeluften
- Når man bor i fugtige og usunde hjem, øges risikoen for astma med 40%
- Mangel på dagslys kan gøre os kede af det og føre til depression
- Dagslys kan øge børns indlæring med op til 15 %
- Børneværelser er ofte det mest forurenede rum i boligen
Filmens lancering den 15. maj faldt sammen med udgivelsen af rapporten ”The Indoor Generation” fra YouGov og VELUX Gruppen. Undersøgelsen, der går på tværs af 14 lande, fandt en overvældende mismatch mellem den måde, vi tror, vi lever vores liv og den måde, vi faktisk gør.
Læs mere på velux.dk/indoorgeneration
Om VELUX Gruppen
I mere end 80 år har ovenlysvinduer fra VELUX skabt bedre og sundere hjem verden over ved at lukke dagslys og frisk luft ind gennem taget. Vores brede produktsortiment omfatter ovenlysvinduer og -moduler til skrå og flade tage, gardiner og solafskærmning, rulleskodder samt monterings- og smart home-løsninger. Vores produkter hjælper med at skabe lyse, sunde og energieffektive rum for dem, der bor, arbejder, lærer og leger under taget. Vi arbejder globalt med salgs- og produktionsaktiviteter i 37 lande og beskæftiger omkring 11.500 medarbejdere verden over. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, der er ejet af Villum Fonden og medlemmer af Kann Rasmussen-familien. I 2025 omsatte VELUX Gruppen for 2,97 milliarder euro, mens VKR Holding omsatte for 4,11 milliarder euro. Samme år donerede Villum Fonden og VELUX FONDEN tilsammen 306 millioner euro til velgørende aktiviteter.
For flere oplysninger om VELUX Gruppen på, besøg velux.dk.