26
Juli
2010
|
00:00
Europe/Amsterdam

Hold stilen og spar penge

Står du som husejer over for en større renovering af vinduer og tag i din bolig, så er der faktisk rig mulighed for både at få mere lys ind i boligen, spare penge – og så samtidig gøre noget godt for miljøet. 
                                         

VELUXPageContent

De fleste danskere vil gerne have mere lys ind i boligen, og derfor vælger mange husejere at få sat ovenlysvinduer i taget, når det alligevel skal udskiftes eller renoveres. Men faktisk er det muligt at gå endnu et skridt i renoveringsprocessen ved også at installere solfangere i taget. De har samme størrelse og udseende som ovenlysvinduer, og bryder derfor ikke med de arkitektoniske linjer i boligens udvendige stil. Med et VELUX solvarmeanlæg kan du let få opvarmet op mod 70 % af dit brugsvand til din bolig og samtidig få reduceret din families CO2-aftryk og årlige varmeregninger.

VELUX har netop gennemført en landsdækkende undersøgelse om danskernes ønsker, forventninger og overvejelser om miljø og energi i relation til deres egen bolig. Undersøgelsen viser, at flere og flere danskere i fremtiden vil overveje at skifte til solvarme. Der er således 10 % af de adspurgte, der inden for det næste år forventer at deres bolig modtager daglig energi fra eget solvarmeanlæg.

VELUX solfangerne ligner VELUX vinduer udefra. De monteres i taget, hvor de opfanger solens stråler og hermed opvarmer en væske, som løber ned i varmtvandsbeholderen og afgiver varmen til dit brugsvand. Derefter løber væsken tilbage til solfangeren, bliver varmet op igen osv. Så enkelt er systemet – og det reducerer omkostningerne til energi år efter år, og er derfor både en bæredygtig og en fremtidssikret løsning for husejere.

Renovering af eksisterende ovenlysvinduer
VELUX solfangerne er nemme at montere og kan placeres alene, sammenbygget eller i kombination med VELUX ovenlysvinduer. De bygges harmonisk ind i taget, så rørene ligger skjult, og ikke ændrer det arkitektoniske billede af huset ydre. Denne løsning valgte familien Finsen til sit hus i Charlottenlund, da de skulle i gang med en større renovering af deres tag.

- Da vi skulle have lagt nyt tag på vores hus, var vi enige om, at vi også gerne ville gøre noget godt for vores varmeregning og for miljøet. Derfor undersøgte vi mulighederne for at få lavet en energirenovering, hvor vi fik indbygget solfangerne ved siden af det nye ovenlysvindue. Vi havde længe talt om, at vi gerne ville have en mere fremtidssikret og energieffektiv bolig, og nu var muligheden der, siger Ole Finsen.

På familien Finsens hus er der monteret 5 solfangere rundt om et vindue i forbindelse med udskiftningen af det eksisterende tag. Med de nye solfangere kan familien i Charlottenlund med god samvittighed tage et ekstra langt og varmt bad, og når solen kigger frem får de samtidig lyset i sønnens værelse gennem det store ovenlysvindue.


Familien Finsens hus med den nye solfangerløsning.

Download i billede i større format


Ole Finsen under det nye ovenlysvindue i sønnen Mads' værelse.

Download billede i større format



6 argumenter for solvarme
  1. VELUX solvarmeanlæg kan dække helt op til 70 % af energibehovet til opvarmning af brugsvand.

  2. VELUX solvarmepakker gør det nemt og enkelt at vælge den rigtige løsning

  3. VELUX solfangeren bygges ind i taget og fremstår diskret og harmonisk i tagfladen

  4. VELUX solfangeren kan bygges sammen med VELUX ovenlysvinduer i en pæn og samlet flade

  5. VELUX solvarmeanlæg er produceret i de bedste materialer og med den nyeste teknologi for at sikre både optimal ydelse og en meget lang levetid

  6. VELUX solfangeren indbygges nemt og enkelt med standard VELUX inddækninger uden ændringer i tagets konstruktion

For mere information kontakt venligst:
Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Ådalsvej 99
2970 Hørsholm
Telefon: 45 16 45 16
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
Hjemmeside: www.velux.dk

Om VELUX
VELUX skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, er globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.500 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S. VKR Holding A/S er et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.