Green Lighthouse: Et travlt år i det grønne fyrtårn
De studerende på Naturvidenskabeligt Fakultet i Københavns Universitets Green Lighthouse har delt den CO2-neutrale bygning med mange andre end personalet og medstuderende i bygningens første leveår.
Bygningen, der er et grønt fyrtårn for CO2-neutralt byggeri og for et effektivt offentligt-privat samarbejde, har bl.a. haft over 2000 grupper og organisationer fra ind- og udland på besøg i bygningen i løbet af det første år. Allerede inden åbningen var Andris Piebalgs, EU Commissioner for Energy på besøg. Senere har huset haft besøg af bl.a. New Yorks borgmester, Michael Bloomberg i forbindelse med COP 15, Kinas handelsminister Chen Deming, der besøgte huset på sit to-dages besøg i Danmark og den russiske præsident Medvedev besøgte også Green Lighthouse. Dagen efter proklamerede præsidenten, at han vil bygge et Green Lighthouse i Rusland.
”Vi er glade for, at der har været så stor opmærksomhed omkring Green Lighthouse i ind- og udland. Besøgene er med til udbrede kendskabet til, at det kan lade sig gøre at bygge offentlige bygninger, der er CO2-neutrale med et optimalt indeklima – allerede i dag,” siger Lone Feifer, strategisk projektchef, VELUX A/S.
Otte anerkendelserGreen Lighthouse har også modtaget otte nationale og internationale anerkendelser igennem det første år, huset har været i brug. Ligesom huset er nævnt i to nye bøger:
-
Bæredygtigt byggeri 2000-2010
-
Rund Arkitektur
Green Lighthouse blev bl.a. nomineret til Den Danske Lyspris 2010, der blev uddelt i december og huset modtog prisen for ”Gode og smukke bygninger” i oktober 2010.
”De flotte anerkendelser er et skulderklap til alle, der har været involveret i at bygge Green Lighthouse. Og det er vi meget stolte over,” siger Lone Feifer, strategisk projektchef, VELUX A/S.
Green Lighthouse er i dag hjemsted for blandt andet en Faculty Lounge, mødefaciliteter og studenterservice for Det Naturvidenskabelige Fakultet. Det stiller store krav til funktionalitet, kombineret med det klimavenlige aspekt.
Det unikke offentlige/private partnerskab bag huset er Videnskabsministeriets Universitets- og Bygningsstyrelse, VELUX A/S, VELFAC A/S, Københavns Kommune og Københavns Universitet.
Partnerne høster endnu data om erfaringerne fra det første år i huset, og de forventes at være gennemarbejdet i løbet af foråret 2011.
De otte anerkendelser til Green Lighthouse
-
Prisen for “Innovativt samarbejde” i november 2009 af DI. Green Lighthouse fik prisen, fordi partnerne bag huset havde samarbejdet på en unik måde, der har resulteret i et hus, der både er CO2-neutralt, sundt og komfortabelt.
-
Nominering til Climate Cup partnership Pris i spetember 2010 ved World Climate Solutions. Juryens motivation for nomineringen var, at Green Lighthouse demonstrerer, at det er muligt at bygge CO2-neutrale bygninger uden at kompromittere design, komfort og indendørs klima. (http://www.climatecup.dk/da/page/449-partnerskabsprisen-2010)
-
Æres nævnelse i kategorien hjem og kommercielle bygninger i forbindelse med fejringen af Årets Bygning 2009, som blev præsenteret af det danske byggemagasin Byggeri.
-
Prisen for "Gode og smukke bygninger" i oktober 2010 af Københavns Kommune. Green Lighthouse fik prisen, fordi den ikke bare er en smuk bygning, men også er et visionært projekt og et teknisk gennembrud. (http://www.kk.dk/Nyheder/2010/Oktober/PriserTilSmuktByggeri.aspx)
-
Green Good Design Award 2010. Green Lighthouse blev udvalgt blandt tusinder af bygninger fra over 46 lande. (http://www.europeanarch.eu/)
-
Nomineret blandt 14 bygninger internationalt i kategorien Uddannelse og Læring ved Verdens arkitekturfestivallen i Barcelona i november 2010. (http://www.worldarchitecturefestival.com/winners.cfm?eventYear=2009)
-
Støttet af EU Kommissionens Europæiske bæredygtige energikampagne. (http://www.sustenergy.org/)
-
Nomineret til Den Danske Lyspris 2010 som én ud af fem projekter. (http://www.centerforlys.dk/english.php)
Fotos kan downloades fra www.greenlighthouse.ku.dk
![]() | Green Lighthouse er i dag hjemsted for blandt andet en Faculty Lounge, mødefaciliteter og studenterservice for Det Naturvidenskabelige Fakultet. Det stiller store krav til funktionalitet, kombineret med det klimavenlige aspekt. Fotograf: Adam Mørk |
Nyheder – thenewsmarket.com
Du kan finde videosekvenser til denne pressemeddelelse på www.thenewsmarket.com/Velux.
Du skal registrere dig, hvis det er første gang, du bruger thenewsmarket.com. Hvis du har spørgsmål, kan du sende en e-mail til journalisthelp@thenewsmarket.com.
Yderligere information:
-
Sajet Mahmudowski, Universitets og bygningsstyrelsen, sam@ubst.dk mobil: +45 25 65 89 32
-
Anders Edstrand, Københavns Kommune, aed@okf.kk.dk, Tel: +45 33 66 22 14
-
Lone Ellersgaard, pressechef, VELUX A/S Tel mob: +45 40 40 71 56,
@: press@velux.com, www.velux.com/modelhome2020 -
Jacob Sølling, Københavns Universitet, jacs@adm.ku.dk, +45 2875 2630 www.greenlighthouse.ku.dk