Copenhagen,
09
April
2015
|
00:00
Europe/Amsterdam

Gør naturens farver til en del af din indretning

Dagens længde er tiltaget med mere end 5 timer. Forårssolens skarpe stråler lyser op og viser vej til de steder i boligen, der måske trænger til at blive frisket op. Et godt sted at starte er hjemmets gardiner.
VELUXPageContent

I denne sæson samarbejder VELUX Gruppen med europæiske Trend Union om en ny gardinkollektion inspireret af naturens egne farver.
 
Mens fuglene synger dagen i gang og farverige spirer skyder op alle vegne, så afslører solens stråler nu også, hvis der er behov for forårsrengøring og fornyelse i boligens indretning. Det er oplagt at starte ved hjemmets udkigspost – vinduerne og de gardiner, der giver boligen personlighed.

- VELUX Gruppen har til foråret 2015 samarbejdet med Europas førende trend bureau, Trend Union, om en ny kollektion af gardiner. De har haft fokus på naturens eget og uudtømmelige farvekatalog, og hvordan det kan optimere og støtte hjemmets mange funktioner, fortæller Mick Schou Rasmussen, direktør i VELUX Danmark A/S.

Trend Union har tidligere samarbejdet med store anerkendte brands som Disney, Zara og Prada og er eksperter i at forudsige tidløse tendenser gennem klassiske designs. Forårets nye gardinkollektion byder på over 100 velvalgte farver og materialer, der på en enkel måde forandrer dit hjem og klæder vinduerne på til årstiden.

Farverne smitter af på humøret
Naturens mange forskellige farver er genskabt i gardinkategorierne, hvilket giver et utal af muligheder for at give boligens forskellige rum hvert deres udtryk. Samarbejdet med Trend Union har taget udgangspunkt i noget så enkelt som naturen selv og de farver, der dagligt inspirerer og stimulerer os alle.

- Undersøgelser viser, at farver kan skabe øjeblikkelig glæde og forandre vores humør og vaner. Det gælder også i boligen, så hvorfor ikke vælge farver og designs, der påvirker os positivt? Ideen bag Trend Unions 2015 kollektion var at introducere en pallet af harmoniske farver, der komplementerer rummenes individuelle formål, siger Mick Schou Rasmussen.
 
Det kan være en vanskelig sag at vælge et gardin, der ikke går af mode, fordi sæsonen hurtigt skifter. Trend Unions kollektion er unik, fordi den er tidløs, og fordi farverne altid vil være at finde i naturens eget vekslende farveunivers. Fra de afdæmpede og jordlige nuancer, der falder i ét med rummet til de stærke farver, som øjet drages af. Uanset hvad man foretrækker, holder designet år efter år.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​
Naturens egne farver bliver en del af stuens indretning. Trend Unions kollektion på mere end 100 forskellige designs gør det muligt.

Download foto i høj opløsning
Om VELUX Gruppen 
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysløsninger til både skrå og flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter og produkter til fjernbetjening. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.450 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på velux.com 
 
Pressemateriale på VELUX Media Centre
Se og download vores nyhedsvideoer, fotos og pressemateriale på VELUX Media Centre på press.velux.com. Klik her for at modtage VELUX Nyheder. 
 
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: 
Mick Schou Rasmussen, direktør
VELUX Danmark A/S
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Telefon: 45 17 46 47
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
Følg VELUX Danmark på facebook.com/velux