22
April
2010
|
00:00
Europe/Amsterdam

Friske farver gør boligen forårsklar

Efter vinteren er dagslyset for alvor ved at vende tilbage, og det er tid til at snige forårsfarverne ind i boligen. Foråret giver anledning til at tænke kraftige farver og lys ind i boligen og give gardiner og persienner et kritisk eftersyn.
VELUXPageContent

De mange designmuligheder og gardinløsninger til VELUX ovenlysvinduer gør det nemt at gøre boligen forårsklar. Mange moderne boliger er i dag udstyret med store glaspartier og ovenlysvinduer, der åbner op til himmelen, skaber spændende lysvirkninger og kontraster i boligen. Især i forårsmånederne lukker ovenlysvinduerne meget lys ind – et klart tegn på forårets komme, og for mange favoritsæsonen for en grundig forårsklargøring og opfriskning af boligen.

Derfor er det oplagt at bruge foråret og den fornyede energi til at overveje, om boligens gardiner trænger til en opfriskning. Slidte og gulnede gardiner kan ødelægge indtrykket af et lyst og indbydende hjem, mens nye gardiner i friske og tidssvarende forårsfarver kan være hemmeligheden bag et lyst og lækkert hjem.

- Det behøver ikke være et større indretningsprojekt at gøre boligen klar til foråret. Nye gardiner i friske forårsfarver kan løfte boligens udtryk markant, og så er det tilmed en nem løsning. VELUX gardiner kan monteres i ovenlysvinduet med et enkelt klik, og vi tilbyder gardiner i et stort farveudvalg, siger Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX.

De kraftige farver, der kendetegner årstiden, er sande humørspredere, og kun fantasien sætter grænser, når man skal vælge nye gardiner til boligen. Det kan dog være svært at forestille sig, hvordan den enkelte farve tager sig ud i hjemmet. Derfor kan man på www.veluxshop.dk bestille gratis stofprøver, så man kan eksperimentere med både farver, mønstre og kvalitet. På samme hjemmeside kan man også købe solafskærmningen direkte.


Friske forårsfaver i børneværelset.

Download billede i større format


Dekorative forårsløsninger

Med årstidernes skiftende lysforhold ændrer behovet for afskærmning sig også. I forårsmånederne får vi behov for at skærme af for den lavtstående forårssol, der bringer masser af liv, men som også let blænder eller forstyrre søvnen i de tidlige morgentimer. VELUX har udviklet et omfattende sortiment af solafskærmningsløsninger, der matcher alle slags ovenlysvinduer – uanset alderen på vinduet.

- Vi arbejder målrettet på at skabe dekorative løsninger, der kan kombineres i farvesammensætning, funktion og kvalitet. På den måde kan man lege med lysindfaldet og lukke helt eller delvist af for dagslyset. Samtidig udnytter vores gardinløsninger effektivt solen som naturlig energikilde, og det bidrager til at reducere energiforbruget i boligen, siger Jesper Salskov Jensen.

Valget af gardiner, markiser eller andre afskærmningsløsninger handler ikke kun om effektivt at bremse og kontrollere forårssolens stråler. Med den rette kombination af markiser og indvendige gardiner kan man regulere både dagslys og varme i boligens rum. Løsningen fungerer således som en termostat, så man kan holde styr på temperaturen og dermed skabe et behageligt indeklima og en Bolig i balance.

FÃ¥ meget mere at vide

På VELUX hjemmeside www.velux.dk kan man læse mere om dagslysløsninger, solafskærmning, solvarme og forskellige muligheder for optimal og bæredygtig udnyttelse af sollys og –varme.

For mere information kontakt venligst:
Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Ã…dalsvej 99
2970 Hørsholm
Telefon: 45 16 45 16
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
www www.velux.dk

Om VELUX

VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.400 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.