09
December
2008
|
00:00
Europe/Amsterdam

Fem opslidende havkapsejladser jorden rundt

Ruten for den næste VELUX 5 OCEANS i 2010-11 er bekræftet. Skipperne skal på deres solo-havkapsejlads jorden rundt krydse fem lumske have og gøre stop på fem kontinenter.
VELUXPageContent

Ruten for den næste VELUX 5 OCEANS havkapsejlads i 2010-11 blev offentliggjort i dag, den 9. december, i Paris. Denne gang består den klassiske solohavkapsejlads af fem opslidende etaper i stedet for de tre, som skipperne sidste gang gennemførte. Ruten er en 30,000 sømil lang og farefuld færd. Efter startskuddet i La Rochelle (Frankrig) går turen til Cape Town (Afrika), Wellington (New Zealand), Salvador (Sydamerika), Charleston (Nordamerika) og slutter i La Rochelle.

“Som titelsponsor er vi meget glade for sejladsens nye udformning. Ruten er et bevis på, at VELUX 5 OCEANS på alle måder er en verdensomspændende sportsbegivenhed, som vil nå vores kunder og kolleger verden over. Samtidig giver det VELUX selskaberne mulighed for at invitere deres forretningsforbindelser og pleje samarbejdet med andre vigtige stakeholdere,” siger Michael K. Rasmussen, CMO VELUX.

David Adams, Race Director for VELUX 5 OCEANS, tilføjer:

“Vi er meget begejstrede for, at sejladsen nu omfatter de fem traditionelle etaper, og det er meget glædeligt, at vi har fundet så stærke samarbejdspartnere i La Rochelle, Cape Town, Wellington, Salvador og Charleston. Ruten er perfekt for sponsorerne og byder på masser af muligheder for internationale medier, arrangementer og promotion-aktiviteter i nogle af verdens mest spændende havnebyer.”

I Paris offentliggjorde VELUX desuden, at virksomheden stiller en præmiesum på €500,000 til rådighed - et af de største præmiebeløb, der nogensinde har været på spil i denne type havkapsejlads.

“Skipperne er heltene i denne havkapsejlads, og det er med glæde, at vi stiller en præmiesum på €500,000 til rådighed for VELUX 5 OCEANS 2010-11. Det er et af de største præmiebeløb, der nogensinde har været på spil i en havkapsejlads for de såkaldte Open 60-både. Vi håber, at beløbet kan være med til at gøre sejladsen interessant for et bredt og stærkt felt af verdens mest karismatiske skippere, og at det samtidig vil fremme en stærk og sund konkurrence blandt deltagerne,” siger Michael K. Rasmussen.

Fakta om ruten:

  • Cape Town-etapen: 7.500 sømil fra La Rochelle (Frankrig) til Cape Town (Sydafrika) med start den 17. oktober 2010
  • Wellington-etapen: 7.000 sømil fra Cape Town (Sydafrika) til Wellington (New Zealand)
  • Salvador-etapen: 7.400 sømil fra Wellington (New Zealand) til Salvador (Brasilien)
  • Charleston-etapen: 4.000 sømil fra Salvador (Brasilien) til Charleston (USA)
  • La Rochelle-etapen: 3.000 sømil fra Charleston (USA) til La Rochelle (Frankrig)

Om VELUX 5 OCEANS – Den ultimative udfordring
VELUX 5 OCEANS er verdens ældste og mest prestigefyldte solohavkapsejlads jorden rundt. Det er en sejlads med mange traditioner, og den er blevet afholdt hvert fjerde år siden 1982, tidligere under navnet ‘BOC Challenge’ og senere som ‘Around Alone.’ For at sætte denne imponerende præstation i perspektiv; der er flere mennesker, der har besteget Mount Everest eller været ude i rummet, end der er sejlere, der har sejlet jorden rundt alene.

I 2006 kunne sejladsen fejre 25 års jubilæum. Gennem årene har sejladsen tiltrukket et bredt udsnit af deltagere fra hele verden og gjort mange mænd og kvinder til helte inden for sejlsporten, f.eks. Mike Golding, Philippe Jeantot, Giovanni Soldini, Jean-Luc van den Heede, Isabelle Autissier, Bernard Stamm og Emma Richards.

Læs mere på www.velux5oceans.com

Om VELUX
VELUX skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX, der har produktionsselskaber i 10 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, er globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 3.000 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S. VKR Holding A/S er et fonds- og familieejet aktieselskab.
Du kan læse mere på www.velux.com.

About Clipper Ventures Plc
I år er det 39 år siden, at Sir Robin Knox-Johnston fuldførte sin historiske nonstop solosejlads jorden rundt i 1970. Han er nu bestyrelsesformand for Clipper Ventures PLC og arbejder meget aktivt for at promovere kapsejladser jorden rundt. Clipper Ventures er et børsnoteret firma inden for sejlsport og blev grundlagt i 1995 med det formål at udvikle og markedsføre store arrangementer, der kan tiltrække mange deltagere og derigennem skabe indtægter, mediedækning og sponsorindtægter. Clipper ejer rettighederne til ”Clipper Round the World Yacht Race”, VELUX 5 OCEANS og Zapcat Racing.
Læs mere på www.clipper-ventures.com
 
For mere information kontakt venligst:
Lone Ellersgaard
VELUX A/S
Ådalsvej 99
2970 Hørsholm
Telefon, direkte: 45 45 16 48 18
Telefon, mobil: +45 40 40 71 56
@: lone.ellersgaard@velux.com
www: www.velux.com