31
Januar
2011
|
00:00
Europe/Amsterdam

Dekorér dit hjem med energieffektive gardiner

Gardiner kan pifte indretningen i hjemmet op, men de kan også gøre indeklimaet mere behageligt og reducere dit energiforbrug.
VELUXPageContent

VELUX Gruppen introducerer nu moderne energigardiner i materialer af høj kvalitet og med en tynd film af aluminium, der sørger for et sundt indeklima og en mere energieffektiv bolig.

Det nye VELUX energigardin er designet med det formål at minimere boligens energiforbrug ved effektivt at reducere varmetabet gennem vinduet. Gardinet har et elegant look og ligner et almindeligt plisségardin, men har med sin dobbelte plissédug en imponerende isoleringsevne. Luften mellem de to duge og det tynde lag af aluminium på dugenes bagsider skaber en effektiv varmeisolering, der kan reducere varmetabet i hjemmet og forbedre indeklimaet betragteligt.

- Vi har arbejdet målrettet med at udvikle det nye energigardin, der både tjener som en dekorativ vinduesløsning og som samtidig bidrager til effektiv udnyttelse af solen og luften som naturlige energikilder. Moderne ovenlysvinduer er godt isoleret, men indvendige energigardiner kan forbedre varmeisoleringen yderligere og på den måde reducere behovet for opvarmning indenfor, siger Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark A/S.

En sund bolig

At reducere varmetabet gennem ovenlysvinduerne er især vigtigt om vinteren, hvor man gerne vil holde på varmen indenfor, selvom temperaturen udenfor falder. Solen kan, selv på en overskyet dag, tilføre boligen store mængder af gratis energi gennem et ovenlysvindue, og hvis man husker at rulle energigardinet ned om aftenen kan man holde på en betragtelig del af den gratis varme. Et energigardin kan på den måde regulere rumtemperaturen indenfor og skabe et sundere og mere behageligt indeklima, men et godt indeklima handler også om ventilation og dagslys.

- Et godt indeklima med store mængder af dagslys og frisk luft udefra, er nøglen til at skabe en sund bolig. Når man indbygger nye ovenlysvinduer er det vigtigt at placere dem på de steder, der vil sikre den rette mængde af sollys og ventilation inden døre og samtidig montere gardiner, der kan bidrage positivt til boligens overordnede energiprofil, siger Jesper Salskov Jensen.

Forny din indretning

Energigardinet fra VELUX Gruppen er hverken fæstnet i top eller bund og har ingen synlige snore, hvilket giver et elegant og svævende design. Gardinet kan nemt monteres i løbet af få minutter takket være VELUX unikke Pick&Click® system. For at lette betjeningen af energigardinet, kan man eftermontere en lille motor, der kan programmeres til at rulle gardinet op og ned på bestemte tidspunkter. Denne funktion kan også opnås med et elektrisk og fjernbetjent INTEGRA® ovenlysvindue fra VELUX Gruppen, hvor man foruden at kunne betjene vinduerne også kan betjene gardinerne ved hjælp af én og samme fjernbetjening. Det er både en nem og energieffektiv måde at kontrollere sine vinduer og gardiner på.

For maksimal beskyttelse mod solens stråler kan energigardinet desuden kombineres med en rulleskodde eller en udvendig markise, der blokerer solens stråler, før de rammer ruden. På den måde kan man beskytte hjemmet mod overophedning om sommeren ved næsten at eliminere varmetilførslen. Kombinationen af produkter er samtidig den bedste måde at optimere vinduets energibalance på.


VELUX energigardin

Det nye VELUX energigardin fås i ni forskellige farver, hvilket gør det nemt at friske hjemmet op i nye farver, der matcher resten af indretningen.

Energigardinet kan købes fra kr. 906,- og kan bestilles på www.veluxshop.dk.


Download billede i større format


Introduktionen af det nye VELUX energigardin er en del af VELUX Gruppens ambition om at tage aktiv del i at udvikle fremtidens bæredygtige bygninger. Det nye energigardin fra VELUX Gruppen er en unik ny måde at udnytte luftens naturlige evne til at isolere og er således en bæredygtig løsning, der bidrager betydeligt til boligens og vinduets energibalance.


For mere information kontakt venligst:

Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Ådalsvej 99
2970 Hørsholm
Telefon: 45 16 45 16
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
Hjemmeside: www.velux.dk

Om VELUX Gruppen

VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.600 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.