Copenhagen,
31
Maj
2017
|
12:40
Europe/Amsterdam

Belgisk boligforening renoverer 86 ejendomme med VELUX RenovActive-koncept

Download
Intro og konklusioner

Renovering til overkommelige priser hjælper med at tackle klimaforandringer, energifattigdom og problemer med sundheden

Bruxelles, 31. maj 2017

VELUX Gruppen meddeler i dag, at den belgiske, almennyttige boligforening Le Foyer Anderlechtois vil bruge gruppens RenovActive-koncept til renovering af 86 ejendomme i byen Anderlecht, der er en del af Bruxelles-metropolen.

VELUX Gruppens RenovActive-koncept har tidligere været benyttet til en omfattende renovering af en enkelt af boligforeningens ejendomme, der var i ekstrem dårlig forfatning. Renoveringen løftede hele ejendommens kvalitet og fulgte principperne for RenovActive, der har som mål at skabe den rette balance mellem energieffektivitet, komfort og hensyntagen til miljøet.

Det er vigtigt at understrege, at renoveringen blev gennemført inden for budgetrammen, der gælder for almennyttige boliger i Bruxelles. Dermed udgør projektet en mulig løsning på de udfordringer, som opstår på grund af energifattigdom. Lejere kan få et hjem, der ikke kun er fyldt med lys og frisk luft, men som samtidig kan varmes op for et driftsbudget på cirka 1.090 euro om året (gas + el).

Ejendommen har været åben for offentligheden i et helt år. I den tid har 1075 personer besøgt boligen, heriblandt politikere, lovgivere, repræsentanter fra det lokale byråd, byplanlæggere, almennyttige boligforeninger, forskere og medier. For nylig blev boligen overdraget til dens nye lejere.

Efter en grundig vurdering af projektets resultater har Le Foyer Anderlechtois besluttet at anvende renoveringskonceptet på yderligere 86 af foreningens ejendomme.

Som en almennyttig boligforening er det vores pligt at opfylde en række sociale mål. Ydermere er vi forpligtet til at udvikle løsninger, der imødegår problemer med fugtig og dårlig luftkvalitet, og som samtidig reducerer udledningen af CO2 i vores boligmiljøer. RenovActive bringer os langt i forhold til at nå disse mål, og derfor har vi valgt at gøre konceptet til fundamentet for de renoveringsplaner, vi annoncerer i dag,”
siger Bruno Lahousse, administrerende direktør hos Le Foyer Anderlechtois.
”Vi er begejstrede over, at Le Foyer Anderlechtois har valgt at bruge RenovActive til at renovere 86 hjem i deres portefølje. Det er fantastisk at se, hvad vi kan opnå, når bygherrer, arkitekter og industrielle partnere går sammen om at udvikle konkrete løsninger. Nu kan mange flere familier, der venter på en almennyttig bolig i Bruxelles, få mulighed for at nyde sunde, energieffektive hjem med masser af dagslys og frisk luft.”
siger Michael K. Rasmussen, Senior VP, Brand, i VELUX Gruppen.

RenovActive bygger på syv reproducerbare elementer, der kan bruges sammen eller hver for sig. Elementerne opgraderer en boligs præstationer i forhold til energi og komfort og reducerer bygningens negative påvirkning af miljøet.

Læs mere om RenovActive

Tre ud af fire bygninger i Europa er ikke energieffektive. Renovering med fokus på sundhed og energi er en effektiv metode til at løfte standarden for den europæiske bygningsmasse.

Om VELUX Gruppen

Om VELUX Gruppen 

 

I mere end 80 år har ovenlysvinduer fra VELUX skabt bedre og sundere hjem verden over ved at lukke dagslys og frisk luft ind gennem taget. Vores brede produktsortiment omfatter ovenlysvinduer og -moduler til skrå og flade tage, gardiner og solafskærmning, rulleskodder samt monterings- og smart home-løsninger. Vores produkter hjælper med at skabe lyse, sunde og energieffektive rum for dem, der bor, arbejder, lærer og leger under taget. Vi arbejder globalt med salgs- og produktionsaktiviteter i 37 lande og beskæftiger omkring 11.500 medarbejdere verden over. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, der er ejet af Villum Fonden og medlemmer af Kann Rasmussen-familien. I 2025 omsatte VELUX Gruppen for 2,97 milliarder euro, mens VKR Holding omsatte for 4,11 milliarder euro. Samme år donerede Villum Fonden og VELUX FONDEN tilsammen 306 millioner euro til velgørende aktiviteter.  

 

For flere oplysninger om VELUX Gruppen på, besøg velux.dk