16
April
2009
|
00:00
Europe/Amsterdam

Balance i boligen, naturen og økonomien

En intelligent anvendelse af naturens egne ressourcer kan reducere CO2-udledningen fra boligen markant og samtidig forbedre boligens indeklima.
VELUXPageContent

I Thisted har et ungt par demonstreret, hvad ny teknologi fra bl.a. VELUX kan gøre i et hus, som er udstyret med omfattende energi- og klimastyring. Her bor de komfortabelt med et meget lavt energiforbrug til gavn for miljø, trivsel og pengepung.

Verdens forbrug af traditionelle, fossile brændstoffer skal reduceres og på sigt erstattes bl.a. af vedvarende energikilder. Et væsentligt sted at tage fat er boligen, der i generationer har benyttet træ, kul, olie og gas som energiressource og som i Europa tegner sig for 40 procent af det samlede energiforbrug. En effektiv udnyttelse af sol og dagslys vil kunne bidrage væsentligt på vejen mod målet.

- I 1970’erne mærkede vi følgerne af energikrisen, og i vores iver for at isolere og spare penge, skød der en skov af huse op over hele Danmark, som havde små vinduer, og som var effektivt isoleret mod vind og vejr. Effektivt, men kedeligt og med et indeklima som ikke var godt for vores trivsel. I dag byder vi naturen indenfor og bruger dens energi positivt til gavn for vores komfort, velvære og økonomi, siger Carsten Røjgaard, direktør i VELUX.

Alene i Danmark skinner solen gennemsnitligt over 1800 timer om året, og omregnet til energi, bliver det til ca. 1200 KWh per kvadratmeter. Solens potentiale er med andre ord enormt. Derfor har VELUX udviklet konceptet ”Bolig i balance”, hvor hovedtanken er, at der skal være balance mellem energi, komfort og æstetik. Boligen skal ikke alene være en passiv energiforbruger, men aktivt nedsætte energiforbrug og CO2-udslip.

Thisted helt i front
I Thisted har en familie netop renoveret deres bolig. Med fokus på udnyttelsen af naturens vedvarende energiressourcer, et godt indeklima samt den nyeste teknologi har familien skabt en bolig i balance. Hele seks ovenlysvinduer indgår i løsningen. Vinduerne, der både vender mod syd og nord, sikrer rigeligt med dagslys og varme, og mod syd kontrollerer en elektrisk styret markise på INTEGRA-vinduerne den særligt stærke lys- og varmepåvirkning.

- Fra mit arbejde kender jeg VELUX produkter som de bedste på markedet, så de indgik selvfølgelig i den samlede løsning, da vi gik i gang med den store ombygning for to år siden. Det hele er koblet sammen, så jeg med min mobil eller computer kan styre husets temperatur og indeklima, uanset, hvor jeg er, siger Jan Christensen fra boligen i Thisted.

Kontrollen med boligens ovenlysvinduer, solafskærmningsløsninger og elinstallationer er automatiseret. Alle vinduer er programmeret til at åbne, hvis temperaturen ryger over 25 grader og lukke, hvis det bliver varmere – eller begynder at regne. Boligen har også fået installeret en boligventilationsvarmepumpe, så overskudsvarmen i boligen kan anvendes til at opvarme familiens brugsvand.

De mange vinduer i det brede køkken-alrum har givet køkkenet et tiltrængt dagslysløft, hvor solens gang i dag er en integreret del af oplevelsen i køkken-alrummet. Samtidigt udnyttes solens varme til at opvarme rummet om dagen og holde på den gratis varme om natten ved at lade de nedrullede gardiner bremse varmeudslippet, når det bliver koldere uden døre. Princippet er lige så enkelt som en termostat og med korrekt brug og de rigtige produkter kan varmetabet om vinteren reduceres med op til 21 procent.

Få meget mere at vide
På VELUX hjemmeside www.velux.dk kan man læse mere om Bolig i balance og få inspiration til trivsel i hjemmet.

Gode råd

  • Det er vigtigt, at man forsøger at tænke over familiens behov og rytme, inden man beslutter sig eller søger rådgivning.
  • Søg på nettet og spørg løs, så I kan blive inspireret og vejledt i forslag til, hvilke løsninger, som kan lette jeres hverdag, og hvad I kan spare penge på.
  • Gardiner, puder, tæpper og blomster sætter ofte prikken over i’et - og kan udskiftes. Teknologien er sværere at udskifte, så sørg for, at det er professionelle og erfarne fagfolk, som installerer den i jeres hjem.

For mere information kontakt venligst:
Carsten Røjgaard, direktør
VELUX Danmark A/S
Ådalsvej 99
2970 Hørsholm
Telefon: 45 16 45 16
Fax: 45 16 45 55
E-mail: VELUX-DK@VELUX.com
www.velux.dk

Om VELUX
VELUX skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX, der har produktionsselskaber i 10 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, er globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 9.000 medarbejdere, heraf ca. 3.000 i Danmark. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S. VKR Holding A/S er et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.

Hér ses køkkenet før familien fik installeret tre ovenlysvinduer fra VELUX.

Download foto i stort format

Efter de tre ovenlysvinduer blev monteret, er køkkenet badet i dagslys fra morgen til aften, hvor nattehimlen tilføjer et hyggeligt skær inden døre. Familien kontrollerer husets indeklima vha. skærmen som er sat op på køkkenets væg.

Download foto i stort format