28
Juni
2010
|
00:00
Europe/Amsterdam

Analyse: Danske boliger er for varme om sommeren

Med sommerens sollys følger også overophedede boliger. En undersøgelse fra VELUX viser, at over halvdelen af de adspurgte synes, at deres bolig bliver varmere, end de kan lide i sommerhalvåret.
VELUXPageContent

Vi sukker ofte efter solen, men når sommeren endelig kommer, kan det kraftige lys hurtigt gøre boligen alt for varm. Med den rigtige afskærmning kan sollyset både lukkes ind til effektiv og gratis opvarmning af boligen om vinteren og holdes ude og derved holde temperaturen nede i boligen om sommeren.

Det er der tegn på, at mange danskere kunne have stor fordel af. En analyse fra VELUX viser nemlig, at mens fire ud af fem tænker over at bruge sollyset som indirekte opvarmning af boligen om vinteren, har 56 % af danskerne stadig problemer med for høje temperaturer i deres bolig om sommeren. VELUX har udviklet en bred serie af afskærmningsløsninger, der kan reducere solens opvarmning af boligen med op til 95 %.

- Dagslys påvirker temperaturen i boligen, men skal bruges forskelligt afhængigt af årstiden og tidspunktet på dagen. Om morgenen vil man ofte gerne have lyset ind, men de fleste er ikke hjemme i dagtimerne, hvor det er vigtigt at afskærme for at undgå overophedning senere på dagen. Derfor har VELUX udviklet programmérbare ovenlysvinduer og solafskærmningsprodukter, der automatisk kan afskærme boligen på bestemte tidspunkter, selvom man ikke selv er hjemme til at gøre det, siger Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark A/S.

Mekanisk temperaturregulering af boliger står for 40 % af energiforbruget i den vestlige verden, og derfor er der mange penge at spare ved at mindske behovet for nedkøling af boligen om sommeren. Analysen viser nemlig også, at omkring en tredjedel af danskerne stadig har det for varmt, selvom de bruger aircondition. Det er især folk, der bor i lejlighed og rækkehus, der er plaget af varmen i sommermånederne. Her siger 70 %, at de har det for varmt.

Den mest effektive afskærmning af solens varme opnås ved at montere udvendige markiser eller rulleskodder, der kan programmeres til at lukke solen ude på bestemte tidspunkter af døgnet. De fås oven i købet med solcellepaneler, så de er selvforsynende med strøm.

- De programmérbare ovenlysvinduer og afskærmningsprodukter er et godt eksempel på, at bæredygtighed, æstetik og funktionalitet sagtens kan hænge sammen. Effektive løsninger kan sagtens være smukke, bekvemme og energibesparende på en gang, og med den rigtige kombination af afskærmning kan man både sænke sit energiforbrug og gavne klimaet, samtidig med at man forbedrer sit eget indeklima, siger Jesper Salskov Jensen.

Den rette kombination af solafskærmningsprodukter kan både skabe en effektiv beskyttelse mod kulde om vinteren og reducere både varmen og sollyset om sommeren. VELUX afskærmningsprodukter kan fås til ovenlysvinduer i alle aldre og størrelser.

Undersøgelsen fra VELUX er en del af en større undersøgelse om danskernes forventninger og overvejelser om miljø og energi, og særligt i relation til deres egen bolig. Undersøgelsen er gennemført fra juni til august 2009 og godt 1300 mennesker har deltaget.

Få meget mere at vide
På VELUX hjemmeside og på www.veluxshop.dk kan man læse mere om programmérbare ovenlysvinduer og de forskellige solafskærmninger fra VELUX.


Arbejdsværelse med VELUX markiser

Med den rette kombination af udvendig og indvendig afskærmning kan VELUX ovenlysvinduer bidrage effektivt til at regulere boligens temperatur.

Download billede i større format


For mere information kontakt venligst:
Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Ådalsvej 99
2970 Hørsholm
Telefon: 45 16 45 16
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
Hjemmeside: www.velux.dk

Om VELUX
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.400 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.