20
Marts
2012
|
00:00
Europe/Amsterdam

Åbent hus: Få ekspertrådgivning hos VELUX Danmark

Går du rundt med en renoveringsdrøm i maven, er der gratis gode råd og vejledning at hente, når VELUX Danmark holder åbent hus den 19. april 2012.
VELUXPageContent

VELUX Danmark inviterer nu alle både nye og eksisterende kunder til åbent hus, hvor der vil være mulighed for at få råd og vejledning om både mindre projekter som udskiftning af eksisterende ovenlysvinduer til de større projekter, hvor familien måske overvejer at kaste sig ud i en gennemgribende dagslysrenovering, der både kan skabe en mere energibesparende bolig samtidig med, at dagslyset integreres bedre i boligen og familiens behov.

- Mange boligejere drømmer om at bygge ud eller renovere deres bolig, men ofte kan det være svært at overskue, hvor man lige skal begynde, hvor lang tid projektet vil komme til at tage, eller om det overhovedet er muligt rent byggeteknisk at gennemføre drømmen. Ved åbent hus arrangementet kan vi besvare nogle af alle disse spørgsmål, siger Jesper Salskov Jensen, direktør for VELUX Danmark A/S.

Til arrangementet vil der være mulighed for at få inspiration til valg af ovenlysvinduer og ovenlyskupler, hvis man ønsker mere lys og luft til sin bolig i en bæredygtig og energieffektiv løsning. Et optimalt indeklima og masser af dagslys står nemlig øverst på ønskeseddelen for mange. Derfor vil der blandt andet være mulighed for at få hjælp til at beregne dagslysfaktoren i et aktuelt rum, blive inspireret til, hvordan man kan etablere ovenlysvinduer eller måske se mulighederne ved en VELUX lystunnel. Kl. 16.00 vil der også være mulighed for at høre en VELUX ekspert fortælle om dagslysets betydning for vores trivsel samt få gode råd til, hvor man kan sætte ind for at få det optimale ud af dagslyset i sit hjem.

Dagslys, hvor du ikke troede, det var muligt
Mørke områder uden vinduer findes i alle boliger. Badeværelser, gangarealer og små arbejdspladser kan virke ugæstfrie, hvis der ikke er naturligt dagslysindfald, og for de fleste boliger vil det være en gevinst at åbne op for lyset i disse rum. Ved hjælp af en lystunnel er det muligt at fylde boligens mørkeste og mest afsidesliggende rum med dagslys, og derved få mere glæde af rummene i det daglige.

- De fleste renoveringer af vores boliger i dag handler om at få mere lys ind i rummene. Danskerne elsker solen, men samtidig har vi brug for at kunne skærme af for lyset og både holde varmen ude og inde afhængigt af årstiden. Denne udfordring kan løses manuelt, elektrisk eller helt automatiseres alt efter temperament. Det handler alt sammen om at udnytte solen som bæredygtig ressource og dermed få mest ud af de fire årstider, siger Jesper Salskov Jensen.

Når man overvejer at renovere et af boligens rum, er det en god idé at starte med en vurdering af behovene for dagslys, afskærmning og udluftning, og dermed også de mange muligheder for en optimering af indeklima og energiforbrug til lys, varme og køling. Placeringen af vinduerne for lys og luft er naturligvis væsentlig, men også det rigtige valg af afskærmningsløsninger, har stor betydning.

Det er muligt både at montere en manuel løsning, hvor man kan regulere lysindfaldet eller en fjernbetjent solafskærmning, så der med et enkelt klik på fjernbetjeningen er styr på både sollys og kuldeindfald. VELUX Danmark er behjælpelige med opbygning af flere forskellige former for aktive eller intelligente systemer, der optimerer husets energibalance, og i sidste ende kan resultere i gode energibesparelser for husstanden.

Til åbent hus hos VELUX Danmark er der mulighed for at få udarbejdet produkttilbud på aktuelle projekter og få råd og vejledning til, hvordan det vil være muligt at få opfyldt boligdrømmen. Hele arrangementet finder sted i VELUX Danmarks showroom, Ådalsvej 99 i Hørsholm torsdag den 19. april fra kl. 15-18.

For yderligere information kontakt venligst:
Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Telefon: 45 17 46 47
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
Hjemmeside: www.velux.dk

Om VELUX Gruppen
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, er globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.600 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S. VKR Holding A/S er et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på www.velux.com.