07
Juni
2012
|
00:00
Europe/Amsterdam

1.000 bud på morgendagens lys

Et optimalt dagslysmiljø i boligen kræver kompetent rådgivning. Men selv med professionel håndværkerrådgivning kan det være svært for kunden at forestille sig, hvordan resultatet bliver.
VELUXPageContent

Derfor har VELUX Danmark udviklet en mobil app, der kan hjælpe tømrermesteren til at visualisere ovenlysvinduernes placering og effekt i de rum, hvor kunden ønsker mere lys.

Flere og flere danskere leger med ideen om at få mere dagslys ind i hjemmet med ovenlysvinduer. Men for mange bliver det ved drømmen, da det kan være svært at få fornemmelsen af, hvor meget lys ovenlysvinduer trækker ind i boligen, og hvilken forskel det vil gøre for det enkelte rum. Heldigvis søger mange professionel rådgivning, og som fagmand har du flere muligheder for at hjælpe kunden med visualiseringen.

Inspirerende app
Den nye Experience App fra VELUX Danmark er et nemt og enkelt visualiserings- og inspirationsværktøj, der kan bruges til at visualisere ovenlysvinduernes placering og effekt for kunden i rådgivningsprocessen. Kunden kan også selv hente app’en og sidde i ro og mag derhjemme og finde den løsning, der passer bedst til boligen.

- Der er masser af muligheder med VELUX ovenlysvinduer, men det kan være svært for boligejere at finde den bedste løsning. Kombinationen af professionel rådgivning og visualiseringen fra app’en giver de bedste forudsætninger for kunden, når antallet og placeringen af ovenlysvinduer skal besluttes. Udover visualiseringsværktøjet indeholder Experience App også billeder af indendørs dagslysløsninger, som kan inspirere kunden til at se muligheder, de ellers ikke havde overvejet, fortæller Jesper Salskov Jensen, direktør i VELUX Danmark.

Experience App har en simpel opbygning og er nem at bruge. Man finder den kombination af ovenlysvinduer, man ønsker at se, tager et billede af sit rum, og herefter kan man se ovenlysvinduet som en integreret del af rummet.

Ovenlysdesigner som næste skridt
- Vi vil gerne give professionelle de bedste værktøjer, når de skal rådgive kunderne til de optimale ovenlysvinduer. Experience App er nem og hurtig at bruge tidligt i processen, når kunderne skal se deres muligheder. Senere i processen kan det være gavnligt at visualisere rummet mere præcist med VELUX Ovenlysdesigner, der giver flere muligheder for at skitsere kundens rum på computeren efter præcise mål og samtidig placere rummet i forhold til verdenshjørnerne. På den måde opnås de helt rigtige lysforhold, og kunden kan få synliggjort, hvordan dagslyset vil falde i rummet alt efter, hvilken ovenlysløsning, der installeres i taget, siger Jesper Salskov Jensen.

Du kan finde ovenlysdesigneren på velux.dk.

Mere information:
Experience App fås til iPhone og forventes at komme til Android i efteråret 2012.  Den kan downloades på App Store, og på velux.dk kan man se en præsentationsvideo.



Med den nye VELUX Experience app kan kunder prøve VELUX vinduer hjemme hos sig selv, og opleve hvad dagslys kan gøre ved deres bolig.

Download foto i stor størrelse



Scan QR koden og hent gratis den nye VELUX
Experience App.
Version til Android forventes klar i efteråret 2012.


Kontaktperson:
Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Telefon: 45 17 46 47
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com 
velux.dk

Om VELUX Gruppen
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter, produkter til fjernbetjening og termiske solfangere til indbygning i taget. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.600 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på velux.com.