Copenhagen,
20
Januar
2015
|
00:00
Europe/Amsterdam

VELUX Gruppen deltager i Lysets Internationale År

FN har erklæret, at 2015 er Lysets internationale år med fokus på lysbaserede teknologier.
VELUXPageContent

Lysets internationale år er et globalt initiativ, der peger på lysets betydning for vores hverdag og på en bæredygtig fremtidig udvikling på globalt plan. VELUX Gruppen har mere end 70 års erfaring med at bringe lyset ind i bygninger og er derfor blevet partner i fællesskabet af internationale virksomheder og forskningsorganer, der samarbejder med UNESCO om at bringe lyset frem i 2015. 
 
Dagslys er essentielt for alle mennesker, da det har stor indflydelse på vores almene fysiske og psykiske velvære. Den menneskelige psyke og fysik påvirkes af en 24 timers døgnrytme, der har enorm indflydelse på vores generelle sundhed og velvære. Vi tilbringer mere end 90 procent af vores tid inden døre, hvilket kan have betydelige negative konsekvenser for vores sundhed. Med det faktum in mente, synes det skærpede fokus på at bringe dagslyset ind i vores dagligdag endnu vigtigere. 
 
Lys og mørke er essentielle i vores liv. Den dynamiske variation af lys, både dagligt og sæson-bestemt, er en kritisk faktor i at skabe og opretholde vores døgnrytme. Døgnrytmen er afgørende for at regulere den cyklus, der omfatter de timer, vi er vågne og de timer, vi sover om natten. 
 
- En optimal håndtering af lyset om dagen og mørket om natten er afgørende for vores generelle sundhed. For at kunne tilpasse vores indre ur, er det vigtigt, vi bliver udsat for morgenlys hver dag. Morgenlyset er med til at øge vores opmærksomhedsniveau og bidrager til en øget præstation i dagens første timer. Heroverfor står en reducering i lysniveauet om aftenen for at fremme en god søvn om natten. Der er selvfølgelig andre eksterne faktorer, der har indflydese på vores døgnrytme, men variationen mellem det karakteristiske dagslys overfor nattens kontinuerlige mørke er perfekt i synkroniseringen af vores døgnrytme, forklarer Per Arnold Andersen, Chef for VELUX Gruppens Videncenter for Dagslys, Energi og Indeklima. 
 
VELUX Gruppen handler om dagslys 
I alle årene, VELUX Gruppen har eksisteret, har man beskæftiget sig med dagslyset og udviklet produkter og teknologier, der trækker dagslyset ind i danskernes hjem. Gennem mange initiativer, værktøjer og aktiviteter har VELUX Gruppen etableret internationale samarbejder med andre virksomheder og videnskabelige organer, der forsker og uddanner i dagslys, og hvordan man arbejder med dagslyset i praksis. 2015 er af FN blevet udnævnt til Lysets Internationale År, hvilket skaber gode muligheder for uddannelse og aktiviteter, der udvikler kapaciteter inden for området. Projektet vil både bekræfte og skabe opmærksomhed om dagslysets afgørende betydning blandt mennesker over hele verden. 

- Dette globale initiativ skaber mange unikke muligheder for inspiration, diskussion, uddannelse og sammenkoblinger blandt virksomheder, forskningsorganer og mennesker på et globalt plan. Det støtter vores mission og vision om at kunne skabe bedre og mere bæredygtige indendørsmiljøer for mennesker. Vi kan blandt andet gennem arrangementerne VELUX Daylight Symposium, Daylight Academic Forum for Ph.d. studerende og med magasinet Daylight & Architecture, den internationale VELUX Award for arkitektstuderende, www.thedaylightsite.com og VELUX Daylight Visualizer fremhæve 2015 som Lysets internationale år. Derudover har vi i Lysets Internationale År også inviteret designstuderende til at udvikle en solcellelampe til befolkningen i verdens mest udsatte steder uden elektricitet, siger Per Arnold Andersen. 
 
Åbningen finder sted på UNESCO’s hovedkontor i Paris d. 19. og 20. januar. Her vil flere af de bedste forskere, embedsmænd og producenter på området samles med ca. 1.500 andre for at starte året i lysets tegn. VELUX Gruppen ønsker at dele erfaringer og kendskab til dagslyset og promovere de mange aktiviteter om dagslys, sundhed og den velvære, der er forbundet med et funktionelt og bedre indeklima. 
 
Læs mere om Lysets internationale år på: www.velux.com/internationalyearoflight
 
Eller følg VELUX Gruppen på twitter.com/velux og facebook.com/velux
​​​​​​​​​​​​​​​​
2015 er Lysets internationale år. Dagslyset bidrager til et bedre indeklima, der påvirker både psyke og fysik på den helt rigtige måde.​

Download foto i høj opløsning


 
 
Om VELUX Gruppen 
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysløsninger til både skrå og flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter og produkter til fjernbetjening. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.450 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på velux.com 
 
Pressemateriale på VELUX Media Centre
Se og download vores nyhedsvideoer, fotos og pressemateriale på VELUX Media Centre på press.velux.com. Klik her for at modtage VELUX Nyheder. 
 
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: 
Mick Schou Rasmussen, direktør
VELUX Danmark A/S
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Telefon: 45 17 46 47
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
Følg VELUX Danmark på facebook.com/velux
​​