Copenhagen,
01
Juli
2014
|
00:00
Europe/Amsterdam

Skift det flade tag ud med himmellys

Når man skal bygge ny bolig eller renovere det gamle hus, er der mange muligheder for at få meget lys og luft ind i boligen.
Det er oplagt at få store facadevinduer i stue og køkkenalrum, men facadevinduerne kan ikke gøre det alene, hvis dagslyset skal udnyttes helt optimalt. Det var Kim og Merete klar over, da de byggede nyt hus med fladt tag. Derfor fik de installeret VELUX ovenlysmoduler i deres gangareal, der reflekterer dagslyset ud i hele huset og giver direkte udsyn til himlen midt i taget.
  
Når man renoverer boligen eller bygger helt ny, er det værd at tænke ovenlys ind i byggeriet. Hvis man kun satser på facadevinduer, får man ikke udnyttet dagslyset fuldt ud og så skaber man ikke de mest optimale forhold for et godt og sundt indeklima. Det havde Kim og Merete med i tankerne, da de skulle bygge deres nye hjem.

Parrets villa fik en rektangulær form og fladt tag. Derfor fik den nordlige side af huset et mere tillukket udtryk, hvilket kunne have givet den del af boligen en lidt mørkere karakter. Men det fik parret løst ved at lukke dagslyset ind i husets centrale del med VELUX ovenlysmoduler. Og det giver god mening, fordi ovenlysvinduer giver dobbelt så meget dagslys som facadevinduer.

- Det er blevet et rigtig flot ovenlys helt som tegnet og forventet. Det forsyner husets trapperum med masser af dagslys, og vi nyder det direkte kig til himlen. På grund af ovenlysmodulernes lave hældning rammer lyset ind på den store, lyse trappevæg, som reflekterer masser af blødt, indirekte dagslys ned i underetagen, siger Kim Skovhus.  

En anden vigtig betragtning for Kim og Merete var at få sjæl og personlighed ind i det nye byggeri og stadig bibeholde et ensartet og stilrent udtryk. Det gjaldt ikke kun interiør, men alle husets elementer. Og de mørkere trælister og murstensvægge kræver meget dagslys, fordi deres ujævne overfladestruktur ikke reflekterer lyset så effektivt som glatte vægge. VELUX ovenlysmodulerne blev derfor valgt, fordi de gav et stort dagslysindfald og har et minimalistisk og slankt design. Modulernes elektronik og motorer er gemt væk, og derfor fremstår ovenlysløsningen enkel og elegant.

Funktionalitet, design og godt indeklima
Det var ikke kun designet, som var vigtigt for Kim og Merete. Det var også en vigtig faktor for dem, at VELUX ovenlysmodulerne var oplukkelige, så de kunne sikre sig ordentlig udluftning og dermed et godt indeklima i den nye bolig.

- Dette nybyggeri er et rigtigt godt eksempel på, at det kan betale sig at trække ovenlyset ind igennem loftet. Og når man placerer ovenlysmodulerne i den centrale del af huset, som Kim og Merete, får man mest ud af både dagslys og udluftning. Her kan man nemlig udnytte skorstenseffekten, hvilket vil sige, at man åbner for både ovenlysmodulerne og facadevinduer og får på få minutter cirkuleret og udskiftet luften i hele boligen, siger Jesper Salskov Jensen direktør i VELUX Danmark A/S.

Valget af VELUX ovenlysmoduler i Kim og Meretes nye hus har givet stor glæde og forstærket følelsen af at være tæt på naturen. Det har sikret lys i det ellers lidt mørke, centrale trapperum. Ovenlysmodulerne vil give glæde i den nye bolig mange år fremover og er bygget af solidt materiale, som kan modstå ekstreme vejrforhold, når skybrud og storme trænger sig på i det danske vejr.
 


Download foto i høj opløsning

 


Download foto i høj opløsning
Den store bare væg skaber refleksion af dagslyset fra VELUX ovenlysmodulerne, så det når ud i alle kroge i huset med det flade tag.

Om VELUX Gruppen
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysvinduer og skylights samt løsninger til flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter og produkter til fjernbetjening. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.450 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på velux.com

Pressemateriale på VELUX Media Centre
Se og download vores nyhedsvideoer, fotos og pressemateriale på VELUX Media Centre på press.velux.com. Klik her for at modtage VELUX Nyheder.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Jesper Salskov Jensen, direktør
VELUX Danmark A/S
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Telefon: 45 17 46 47
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
velux.dk og veluxshop.dk
Følg VELUX Danmark på facebook.com/VELUX