Copenhagen,
19
Juni
2015
|
00:00
Europe/Amsterdam

Ovenlysvinduer øger værdien af boliger i Hovedstaden

Vi sætter alle sammen pris på dagslys. Også helt kontant. Boligsiden.dk har foretaget en undersøgelse, der viser, at ovenlysvinduer er i høj kurs i Danmark.
VELUXPageContent
 
På landsplan ligger udbudsprisen på en bolig med ovenlys hele 32 procent højere end gennemsnittet af alle udbudte boliger.​ Region Hovedstaden indtager sidstepladsen på listen med en prisforskel på 7 procent.
 
Et ovenlysvindue byder dagslyset indenfor. Det når ud i alle rummets ellers mørke kroge og får et rum til at fremstå større. Lys skaber liv, og det oplever vi særligt her i de tidlige sommermåneder, hvor dagene er lange, og vi kan nyde solens stråler til langt ud på aftenen.
 
Værdien af ovenlysvinduer varierer fra region til region. Fire ud af landets fem regioner ligger tæt på landsplanets gennemsnitspris. Den eneste afvigelse er Region Hovedstaden med en prisforskel på ”kun” 7 procent. Dette skyldes dog primært, at markedets prisniveau er presset til det yderste i regionen, og der skal derfor meget til for at skabe en yderligere værdiforøgelse.
 
- Ovenlys i en bolig er en af de faktorer, der rykker mærkbart på udbudsprisen. Andre elementer i boligen, som udestue eller nyere køkken, betyder mindre for udbudsprisen.
 
Har man tænkt over at optimere dagslysindfaldet i en villa, indikerer det, at man måske også har tænkt på at optimere planløsningen eller valgt bedre materialer. Ovenlyset er et tegn på en omhu, der ofte smitter af andre steder i huset også, og som øger kvaliteten – og hæver prisen, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk, som står bag analysen.

Ovenlysvinduer er mest værd i Region Syddanmark
Boligsiden.dks undersøgelse viser, at lys er mere værd i resten af landet. Særligt i Region Syddanmark som topper listen med en prisforskel på hele 37 procent. Det er lig med en væsentlig forskel på kr. 3.930,- i prisen pr. kvadratmeter. Eller knap en halv million kroner for en typisk familievilla på 125 kvadratmeter. Region Sjælland og Region Midtjylland indtager anden- og tredjepladsen med en prisforskel på henholdsvis kr. 3.358,- og kr. 3.628,- pr. kvadratmeter.
 
- Når boligpriserne i Region Hovedstaden i forvejen er meget høje, så er det naturligvis sværere at hæve prisen markant. Dog vil investeringer i ovenlysløsninger give en større fortjeneste, når boligpriserne på markedet normaliseres, hvilket er en tendens vi ser i flere områder. Indtil da kan beboerne nyde godt af fortjenesten ved et forbedret indek​lima og mere dagslys, som øger livskvaliteten i hjemmet, siger Mick Schou Rasmussen.
 
Sådan gjorde Boligsiden.dk
Tallene bygger på udbudte boliger på Boligsiden.dk, hvor det angivne ord ”ovenlys” indgår i mæglerens beskrivelse. Boligsiden.dk får direkte indberetninger fra alle professionelle ejendomsformidlere og kan derfor præsentere aktuel og valid statistik for det danske boligmarked. Undersøgelsen er baseret på i alt 37.545 udbudte boliger, hvoraf 1.312 havde ovenlysløsninger beskrevet i udbudsmaterialet.​​​​​​​

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​Med ovenlysvinduer får du et bedre indeklima med mere frisk luft og et behageligere lys – og dit hus stiger i værdi.

Download foto i høj opløsning

Stor prisforskel med ovenlysløsninger.
Kilde: Boligsiden.dk (01.06.15)​

   

 
   

Se tal fra Danmarks fire andre regioner
 
Om VELUX Gruppen
VELUX Gruppen skaber bedre bygninger med dagslys og frisk luft gennem taget. Produktporteføljen består af et bredt sortiment af ovenlysløsninger til både skrå og flade tage. Desuden tilbyder VELUX Gruppen mange former for dekoration og solafskærmning, rulleskodder, indbygningsprodukter og produkter til fjernbetjening. VELUX Gruppen, der har produktionsselskaber i 11 lande og salgsselskaber i knap 40 lande, ejer globalt et af de stærkeste brands i byggematerialeindustrien og afsætter sine produkter over det meste af verden. Der er beskæftiget omkring 10.000 medarbejdere, heraf ca. 2.450 i Danmark. VELUX Gruppen har hovedsæde i Hørsholm nord for København og produktions-, administrations- og udviklingsafdelinger fordelt over hele landet. VELUX Gruppen er ejet af VKR Holding A/S, et fonds- og familieejet aktieselskab. Du kan læse mere på velux.com
 
Pressemateriale på VELUX Media Centre Se og download vores nyhedsvideoer, fotos og pressemateriale på VELUX Media Centre på press.velux.com. Klik her for at modtage VELUX Nyheder.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
 
Mick Schou Rasmussen, direktør
VELUX Danmark A/S
Breeltevej 18
2970 Hørsholm
Telefon: 45 17 46 47
Fax: 45 16 45 55
E-mail: velux-dk@velux.com
velux.dk
Følg VELUX Danmark på facebook.com/velux